Esoft systems a/s med markant fremgang i omsætning og indtjening


Meddelelse                                                                      
									2.5.2007                                                               





Esoft systems a/s viser markant fremgang i omsætning  og indtjening             



Efter de første 8 måneder af regnskabsåret har selskabet opnået en vækst på  66 
% i nettoomsætningen sammenlignet med samme periode i regnskabsåret før.        

Resultatet af primær drift viser for samme periode mere end en fordobling.      

Esoft systems a/s ureviderede perioderegnskab for perioden 1. juli 2006 - 31.   
marts 2007 (esoft systems har forskudt regnskabsår) viser en omsætning på MDKK  
29,229 og et Resultat af primær drift (EBIT) på MDKK 3,1.                       

Nettoomsætningen udgør MDKK 29,229 mod MDKK 17,571 i samme periode i forrige    
regnskabsår. Det er en vækst på 66%. Væksten er skabt gennem primært øget       
aktivitet på det danske marked og begyndende bidrag fra de udenlandske markeder.

Periodens resultat af primær drift (EBIT) udgør MDKK 3,1 mod MDKK 1,4 i samme   
periode regnskabsåret før. Det er mere end en fordobling af indtjeningen, som er
bedre end budget og afspejler, at virksomheden på trods af en markant vækst i   
omsætningen, har styret omkostningerne og sikret en forbedret indtjening.       

Egenkapitalen  har som følge af stigende indtjening og kapitaltilførslen fra    
aktietegningen udviklet sig positivt med en stigning fra MDKK 3,5 til MDKK 22,9.

Esoft systems har fortsat initiativerne som nævnt i prospektet med              
internationalisering på markeder i Vietnam, Sverige og Frankrig. Udviklingen    
forløber planmæssigt og en del af provenuet fra kapitaltilførslen vil i de      
kommende måneder blive anvendt til at accelerere dette forløb.                  

Esoft systems forventninger til sidste kvartal i selskabets regnskabsår er      
uforandrede, som beskrevet i prospektet og derfor fastholdes forventningen om en
markant samlet vækst i nettoomsætningen og et resultat af primær drift (EBIT)   
væsentlig bedre end regnskabsåret før.                                          


Læs mere i vedhæftede dokument                                                  

Esoft systems a/s, Skibhusvej 52C, Odense C, website: www.esoftsystems.com

Attachments

2.5.07-first north meddelelse nr4.doc