Notabene.net forsætter sine ekspansion planer og opjusterer forventningerne til resultatet for 2006/2007


Selskabet forventer udvidelse af selskabets aktiviteter til England og Tyskland
i 2007. 

Notabene skal hermed meddele at man har opnået eksklusivitet i forhandlinger om
køb af 2 større engelske virksomheder, med en markant markedsposition indenfor
online markedsføring i England. 

Akkvisitionen (-erne) vil give Notabene en solid platform på det engelske
marked indenfor søgemaskinemarkedsføring og er et væsentligt led i
gennemførelsen af Notabenes tidligere udmeldte strategi om at blive en
væsentlig spiller i det nordeuropæiske marked for online markedsføring. England
er det største og mest udviklede marked indenfor alle aspekter af
søgemaskinemarkedet. 

Opkøbene vil blandt andet være afhængig af en tilfredsstillende due diligence og
indgåelse af betingende aftaler. Såfremt købene bliver en realitet vil de blive
finansieret med en kombination af låneoptagelse og en rettet kapitaludvidelse
på min DKK 50 mio. 

Gennemføres et af opkøbene, vil det betyde en markant forøgelse af indtjeningen
og omsætningen i Selskabet for regnskabsåret 2007/2008. 


Opjustering af forventninger til 2006/2007:
Selskabet har tidligere meddelt at man forventede et overskud før skat og
afskrivninger på DKK 5,5-6,5 mio. med en omsætning i størrelsesorden 50-60 mio. 

Forventningerne til regnskabsåret 2006/2007 kan for den nuværende forretning
præciseres til en forventet omsætning i størrelsesordenen DKK 60-65 mio. og et
resultat af primær drift på mellem DKK 10-11 mio. før skat og afskrivninger (i
2005/2006 var overskuddet DKK 2,2 mio.). 

Selskabet offentliggør 3. Kvartalsregnskab d. 28. Maj 2007 via First North. 
  

Med venlig hilsen 


Brian Mertz Pedersen
Adm. direktør


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:


Notabene.net A/S 		Horwath Revisorerne (Godkendt Rådgiver) 
Nørre Voldgade 82 		Strandvejen 58
DK-1358 København K 	DK-2900 Hellerup 

Brian Mertz Pedersen 	Søren Jonassen
Adm. direktør 		Statsautoriseret Revisor 

Tlf.: 70 27 80 89		Tlf.: 39 29 25 00
Mail : ir@notabene.net 	Mail: s.jonassen@revisor.com