bankTrelleborg køber egne aktier og optager hybrid kernekapital


10. maj 2007
Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2007





bankTrelleborg køber egne aktier og optager hybrid kernekapital

Meddelelse fra bestyrelsen i bankTrelleborg a/s jf. af Værdipapirhandelslovens
§ 28 og § 29 
I overensstemmelse med børsprospektet af 12. april 2007, afsnit 9.5, har
bankTrelleborg a/s nu indgået aftale med Fonden for bankTrelleborg om
erhvervelse af 339.472 stk. aktier i selskabet for kr. 250 pr. aktie à nominelt
kr. 20, svarende til en købesum på kr. 84.868.000. Fonden for bankTrelleborg
har samtidig indskudt provenuet fra salget af aktierne som hybrid kernekapital
i bankTrelleborg a/s. 

I den forbindelse meddeles det herved, at bankTrelleborg a/s og dets
datterselskabers samlede besiddelse af aktier i selskabet udgør 339.472 stk.,
svarende til en nominel værdi på kr. 6.789.440 og svarende til 9,99 % af
selskabets samlede aktiekapital på kr. 67.894.560. Selskabet har ikke tidligere
foretaget indberetning til Københavns Fondsbørs A/S om besiddelse af egne
aktier. 

Samtidig meddeles det herved, at Fonden for bankTrelleborgs ejerandel i
bankTrelleborg a/s reduceres med 9,99 % til 89,69 %. 




Med venlig hilsen
bankTrelleborg a/s


Carlo Chow
Adm. direktør

Attachments

omx-3 egneaktier og hybridkapital 100507.pdf