Prospektmeddelelse


I forbindelse med den kontant rettede emission af nye aktier på First North vil
Deadline Games A/S (herefter ”Deadline Games” eller ”Selskabet”) offentliggøre
prospekt den 14. maj 2007. 

Som meddelt i ”First North meddelelse nr. 04-2007” den 26. februar 2007 har
Deadline Games fået tilsagn om tegning af 460.000 nye aktier á nom. DKK 1,0 i
en rettet emission. 

På den ekstraordinære generalforsamling den 27. februar 2007 fik bestyrelsen
bemyndigelse til at gennemføre kapitalforhøjelsen. 

De nye aktier udstedes til kurs DKK 102,16 pr. aktie fastsat som
gennemsnitskursen af ”Kurs alle handler” på First North forud for emissionen i
perioden fra den 27. november 2006 til den 1. december 2006. Det samlede
bruttoprovenu fra emissionen udgør DKK 46.993.600,00. 

Emissionen er tegnet af en række danske og udenlandske private investorer,
banker og investeringsselskaber. Selskabet anser fuldtegningen som en
tillidserklæring og en mulighed for at gennemføre den fastlagte strategi. 

Selskabet har ansøgt om, at de nye aktier optages til handel på First North i
Selskabets eksisterende ISIN kode DK0060021962. Første handelsdag for de nye
aktier er den 22. maj 2007. 

I denne forbindelse er der udarbejdet et prospekt, som bliver offentliggjort
via Company News Service over Københavns Fondsbørs den 14. maj 2007 og kan
rekvireres på First North's hjemmeside www.omxgroup.com/firstnorth eller på
Selskabets hjemmeside www.deadlinegames.com. Prospektet kan endvidere
rekvireres i trykt form ved henvendelse til Deadline Games A/S på telefon nr.
33 13 12 75 eller Korral Partners A/S på telefon nr. 39 66 66 66. 

Kapitalfremskaffelse og emission er blevet varetaget af Korral Partners A/S,
som er Selskabets godkendte rådgiver.

Attachments

first north meddelelse 08-2007.pdf