Fondsbørsmeddelelse om ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen BG Invest


Det skal herved meddeles, at der har været afholdt ekstraordinær
generalforsamling i Investeringsforeningen BG Invest. 

Generalforsamlingen behandlede en række forslag til vedtægtsændringer, som blev
fremsat og tiltrådt på foreningens ordinære generalforsamling den 29. marts
2007, men uden at den i henhold til vedtægterne fornødne formue til endelig
vedtagelse var til stede. 

Bestyrelsen havde fremsat en række forslag. Disse vedrørte altovervejende
afdelingsfusioner og -overflytninger i sammenhæng med bestræbelserne på at
sammenlægge Investeringsforeningen BG Invest og Investeringsforeningen Danske
Invest. Dette vil i sidste ende føre til en afvikling af Investeringsforeningen
BG Invest. 

Generalforsamlingen sluttede sig enstemmigt samtlige fremsatte forslag, der
hermed blev endelig vedtaget. Ændringerne vil snarest muligt blive forelagt
Finanstilsynet til godkendelse.