Køb af retailejendomme for DKK 1,7 mia. med køberet for yderligere DKK 2,1 mia.


Jeudan køber ejendomsportefølje for DKK 1,7 mia. og indgår aftale om køberet
til portefølje for yderligere DKK 2,1 mia. 

Forventningerne til omsætning og resultat i 2007 opjusteres


Med virkning fra 1. juli 2007 erhverver Jeudan en ejendomsportefølje, primært
retailejendomme og -centre, for i alt DKK 1,7 mia. 

Desuden har Jeudan indgået aftale om køberet til retailcentre for tilsammen op
til DKK 2,1 mia., efterhånden som igangværende udviklings- og
ombygningspro-jekter gennemføres - formentlig over en treårig periode. 

Porteføljerne overtages fra SH Investering A/S, et selskab i SL
Nordic-koncernen, der ejes af Steen Larsen. 

De to porteføljer har et samlet areal på ca. 230.000 m2 og erhverves til et
netto-afkast på ca. 5,5% p.a. 

Forskellene mellem de to segmenter - herunder forskellige økonomiske,
likvidi-tetsmæssige og risikomæssige profiler - er forud for investeringen
kortlagt og undersøgt omhyggeligt gennem mere end et halvt år. 

Overtagelsen af ejendomsporteføljerne er for Jeudan en mulighed for at
accele-rere væksten ved at inddrage et nyt ejendomssegment. De centrale
principper, som Jeudan drives efter, vil fortsat blive fulgt. Retail- og
kontorsegmenterne har en række forhold til fælles, ikke mindst relationerne til
kunderne, som lægger vægt på at have ordentlige og velfungerende omgivelser for
deres virksomheder. 

Med investeringen i porteføljen af retailejendomme og -centre går Jeudan ind i
et nyt aktivitetsområde. Virksomhedens kompetencer og forretningsmæssige
prin-cipper kan imidlertid straks anvendes i stor skala, da porteføljen er
betydelig og rummer muligheder for stordriftsfordele. 

Jeudans aktiviteter vil fremover bestå af to ejendomssegmenter, Jeudan Office
og Jeudan Retail, og som hidtil desuden Jeudan Servicepartner. 

Jeudan Office omfatter investeringer for ca. DKK 7 mia., inkl. den netop
offent-liggjorte investering i Berlingske-karreen. 

 
Porteføljen

Værdiansættelsen af ejendommene i porteføljen er foretaget efter Jeudans
sæd-vanlige principper, jf. Koncernens årsrapport. 

Den overtagne portefølje omfatter 73 ejendomme, hvoraf hovedparten er
belig-gende i Storkøbenhavns-området. Der er overvejende tale om ejendomme med
blandet anvendelse til butik og bolig, retail-ejerlejligheder (selvstændige og
i centre), retailparker, retailcentre samt enkelte ejendomme til blandet lager-
og kontorformål. 

Den overtagne portefølje er sammensat mere forskelligartet end Jeudans
hidtidi-ge fokuserede portefølje af store kontorejendomme i København. Det er
imidler-tid hensigten at justere porteføljens profil og sammensætning i den
kommende tid. I den forbindelse kan såvel salg som yderligere køb blive
aktuelle. 

Ejendommene er gennemgående og i langt de fleste tilfælde i velvedligeholdt
stand, de har en tilfredsstillende udlejning, og driften giver en forudsigelig
pen-gestrøm. For visse af ejendommene vurderes et eller flere af ovennævnte
for-hold imidlertid ikke at være tilfældet i tilfredsstillende omfang, men her
er mu-ligheder for forbedret økonomi gennem udvikling af ejendommene. Endvidere
skønnes der at være mulighed for at øge nogle af ejendommenes værdi gennem
nedbringelse af tomgangen. 

Jeudan har opnået ret - men ikke pligt - til at overtage yderligere otte
retail-centre fra SH Investering for tilsammen op til DKK 2,1 mia., efterhånden
som igangværende udviklings- og ombygningsprojekter gennemføres - formentlig
over en treårig periode. 

Gennemførelse af overtagelsen

Overtagelsen af ejendomsporteføljen i fase 1 sker ved køb af det selskab, som
ejer de omhandlede ejendomme 

Som betaling modtager sælger 166.667 nye aktier i Jeudan, svarende til ca. DKK
100 mio., via en rettet emission. Denne forventes gennemført i 3. kvartal 2007. 

Den resterende købesum, ca. DKK 1,6 mia. betales henholdsvis kontant og ved
overtagelse af forpligtelser knyttet til ejendommene. 

Overtagelsen af porteføljen sker med virkning fra 1. juli 2007. Overtagelsen er
betinget af Skats godkendelse af den valgte model for overtagelsen. 

Medarbejderne, som i dag administrerer porteføljen af retailejendomme i SH
In-vestering, tilbydes ansættelse i Jeudan. 

Økonomiske forventninger opjusteres

Investeringen i porteføljen af retailejendomme giver anledning til at forhøje
Jeu-dans tidligere offentliggjorte forventninger for 2007. Jeudan forventer
således nu en omsætning på DKK 490-530 mio. (tidligere forventet DKK 450-475
mio.) og et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på niveauet DKK
150-170 mio. (tidligere forventet samme niveau som 2006). 

Jeudans økonomiske mål er uændret, at EBVAT skal udgøre 8% af egenkapita-len.
Dette mål forventes nået indenfor en kortere årrække, hvorved EBVAT pr. aktie
vil udvise en stigning på ca. 50% i forhold til det nuværende niveau. 


Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 33 41 41 41
Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 70 10 60 70

Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.


Jeudan er en af Danmarks største ejendomsvirksomheder. Koncernen investerer i
og dri-ver større kontor- og boligejendomme i København. Koncernen har desuden
et bredt ud-bud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og
entreprenørydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret
på kerneværdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed.

Attachments

137.pdf