EuroInvestor.com A/S ansøger om optagelse til notering på Københavns Fondsbørs


MEDDELELSE NR. 1
25. maj 2007

EuroInvestor.com A/S udbyder nye aktier og ansøger om optagelse til notering på
Københavns Fondsbørs. Børsprospekt offentliggøres 29. maj 2007. 

Resumé: EuroInvestor.com stiller online investeringsinformation til rådighed
for private investorer. Selskabet skaber ensartet og samlet adgang til
information og netværksmuligheder. Til videreudvikling af selskabet og dets
internationale portaler stiler EuroInvestor.com mod en notering på Københavns
Fondsbørs. I den forbindelse udbydes nye aktier for DKK 17,64 mio.
Udbudsperioden indledes den 6. juni 2007 og ophører, når samtlige udbudte
aktier er tegnet, dog senest den 8. juni 2007. Selskabet offentliggør
børsprospekt tirsdag den 29. maj 2007. 
- - -

EuroInvestor er Danmarks førende aktie- og investeringsportal. Dagligt besøger
flere end 100.000 unikke brugere i Danmark og udlandet EuroInvestors mange
tilbud - blandt andet finansielle markedsdata og nyheder i realtid, debatforum
og porteføljeredskaber. Denne brugertrafik gør EuroInvestor til et vigtigt og
lønsomt online-annoncemedie. EuroInvestor leverer også web-løsninger til
Investor Relations hos over 175 danske og udenlandske børsnoterede selskaber. 

Euroinvestor.com A/S offentliggør børsprospekt den 29. maj 2007.

Selskabet udbyder i alt 1.680.000 styk nye aktier a nominelt DKK 1. De udbudte
aktier har samme rettigheder som de eksisterende aktier i selskabet. 
Med en fast udbudskurs på DKK 10,50 per aktie har aktieudbuddet en samlet
forventet kursværdi på DKK 17,64 mio. Aktieudbuddet er offentligt og rettes til
private investorer i Danmark. 

Udbudsperioden indledes den 6. juni 2007 og ophører, når samtlige udbudte
aktier er teg-net, dog tidligst den 6. juni kl. 16 og senest den 8. juni 2007. 

Ny investeringskultur 
Danske investorer interesserer sig for mange typer finansielle nyheder og
investeringer. Og de ønsker i højere grad at følge med løbende. Koblet med den
teknologiske udvikling øger det markedets krav til mængde og hastighed af
relevant information. Dermed bliver det fordelagtigt at anvende dedikerede
investeringsportaler som EuroInvestor for at optimere sine investeringer. En
udvikling som EuroInvestor også forventer der vil ske i udlandet.
Besøgstrafikken på den danske portal er steget med 125% fra januar 2004 til
januar 2007, nemlig fra 200.000 unikke besøgende per måned til over 450.000. De
udenlandske portaler bringer antallet af unikke besøgende op på en million. 

Produkter og markeder
EuroInvestor står for Danmarks førende investor- og aktieportal primært rettet
mod private investorer og investor relations-tjenester (IR) til børsnoterede
selskaber i mange lande. 

Den primære indtægtskilde er online annoncering på portalerne. Dette marked har
haft en gennemsnitlig årlig vækstrate på 25% i perioden 1. halvår 2004-1.
halvår 2006 ifølge Foreningen af Danske Internet Medier. Ifølge JupiterResearch
(sep. 2006) vil markedet i Europa i perioden 2007-2011 få en gennemsnitlig
årlig vækstrate på omkring 8.5%. 

IR-tjenesterne (Investor Relations) leveres til børsnoterede selskaber. Her
forventer Selskabet en gennemsnitlig årlig vækstrate på 13% frem til 2011.
Eksportandelen ligger på over 75% og har været stærkt stigende de seneste år. 

EuroInvestors IR-produkter er globalt anvendelige og markedets potentielle
totale størrelse udgøres derfor af hele verdens børsnoterede selskaber. Ifølge
World Federation of Exchan-ges (www.world-exchanges.org) er der ca. 40.000
børsnoterede selskaber. Det potentielle marked vurderes af Ledelsen til at
udgøre i størrelsesorden DKK 1.400 mio. årligt. 

Internationalt er EuroInvestor især underleverandør til full-service
leverandører af IR-tjenester online. Via totalleverandører som fx Thomson
Financials (global leverandør) og Hugin Online (Nordeuropa) hoster Selskabet
tjenester for internationale selskaber her¬iblandt Nestlé (Schweiz), British
Airways (UK), Portugal Telecom (Portugal) og Repsol-YPF (Spanien) med flere. 

Strategi
Med udgangspunkt i gratis indhold og nem adgang til relevant indhold vil
EuroInvestor fastholde og styrke sin position som markedsleder i Danmark.
Udviklingen vil især ske gennem udvidelser af de investeringsområder, som
private investorer ønsker at følge med i, samt udvikling af lokalt tilpassede
portaler i flere lande. 

Hertil kommer betalte indholdstjenester integreret i portalen, som giver ekstra
dybde i informationerne, og som det ikke er muligt eller rentabelt at tilbyde
gratis. 
Inden for IR-tjenester er EuroInvestors strategi at fungere som specialist og
underleverandør af aktiekurs-informationstjenester online til børsnoterede
selskaber globalt set. 

For at sikre internationaliseringen har selskabet behov for at få tilført ny
kapital og samtidig få gavn af den større synlighed en børsnotering giver både
nationalt såvel som internationalt. 

Aktieudbuddet
Udbuddet er et offentligt udbud i Danmark. Der udbydes 1.680.000 styk nye
aktier a nomi-nelt DKK 1. Heraf udbydes 680.000 styk nye aktier via
internettet. Udbuddet vil udgøre 9,2% af EuroInvestors udvidede aktiekapital
efter børsnoteringen. 
Udbudsprisen er DKK 10,5 per aktie a nominelt DKK 1, hvorved værdien af det
samlede udbud er DKK 17,64 mio. Der kan maksimalt tegnes for DKK 42.000 per
investor svarende til 4.000 aktier a nominelt DKK 1. 

Udbuds- og tegningsperioden indledes 6. juni 2007 kl. 09.00 og afsluttes senest
8. juni kl. 16.00. Udbuddet vil tidligst blive lukket den 6. juni 2007 kl.
16.00 dog således, at de på internettet udbudte aktier på i alt 680.000 styk a
nominelt DKK 1 kan være fuldtegnet før, hvorved det elektroniske system lukker
automatisk lukker ned. Lukning af udbuddet vil bli-ve meddelt Københavns
Fondsbørs. 
De udbudte aktier forventes leveret elektronisk gennem Værdipapircentralen den
13. juni 2007 mod samtidig betaling. 

Aktierne er søgt optaget til notering på Københavns Fondsbørs. Første
handelsdag for akti-erne forventes at blive 14. juni 2007. 

Det er en forudsætning for transaktionens gennemførelse, at der kan opnås en
tilfredsstil-lende spredning af Selskabets aktier. 

Tidsplanen for børsnoteringen forventes således at være som følger:
	
29. maj 2007 Kl. 15-16

Online-debat på Euroinvestor.dk med stifter og bestyrelsesformand Søren Alminde
og adm. direktør Nicolai Frisch. (www.euroinvestor.dk/IPODebat) 

4. juni 2007 Kl. 15-16.30

Online-debat Søren Alminde og Nicolai Frisch. (www.euroinvestor.dk/IPODebat)

06. juni 2007 Tegningsperiode begynder kl. 09.00
08. juni 2007 kl. 16.00 Tegningsperiode slutter (med mindre udbuddet lukkes før
dette tidspunkt, jf. ovenfor) 
11. juni 2007 Meddelelse om udbudets forløb
14. juni 2007 Første noteringsdag på Københavns Fondsbørs

I tilfælde af førtidig afslutning af udbuddet vil efterfølgende datoer ikke
blive fremrykket tilsvarende. 

Capinordic Bank A/S er udpeget som emissionsbank i forbindelse med
børsnoteringen. Ud-buddet garanteres af Capinordic Bank A/S, Strandvejen 58,
2900 Hellerup, Telefon 8816 3000. 

Børsprospekt
Personer bosiddende i Danmark kan fra 29. maj 2007 downloade børsprospektet med
teg-ningsblanket fra EuroInvestors hjemmeside www.euroinvestor.dk eller fra
www.capitrader.dk, hvorfra aktierne også vil kunne tegnes fra tegningsperiodens
begyndelse, ligesom der kan tegnes aktier via tegningsblanket. 

Trykte prospekter kan rekvireres hos:
Capinordic Bank A/S
Strandvejen 58
2900 Hellerup
Telefon: 88 16 30 00 eller via infoprospekt@capinordic.com 


Yderligere oplysninger
EuroInvestor.com A/S
Bestyrelsesformand Søren Alminde 
Telefon (+45) 26 37 27 70
Se også www.euroinvestor.dk


Kom i dialog med Euroinvestor. Online debat på Euroinvestor.dk
Tirsdag 29. maj 2007, kl. 15 - 16 og
Mandag 4. juni 2007, kl. 15 - 16.30
Web: www.euroinvestor.dk/IPODebat

Bestyrelsesformand Søren Alminde og adm. direktør Nicolai Frisch vil være klar
til at besvare spørgsmål.

Attachments

ei_meddelelse_1_250507.pdf