Over 1.500 nye aktionærer i Euroinvestor.com A/S.


MEDDELELSE NR. 5
7. juni 2007

Over 1.500 nye aktionærer i Euroinvestor.com A/S.
Endelig tildelingen af aktier er gennemført.

Interessen for at købe aktier i Investorportalen Euroinvestor.com A/S har været
så stor, at samtlige udbudte 1.680.000 aktier blev fuldtegnet på førstedagen. 
 
Tegningen er fordelt på mere end 1.500 nye aktionærer. Selskabets aktionærbase
opfylder dermed Københavns Fondsbørs' spredningskrav for noterede selskaber. 

I alt blev der udbudt 1.680.000 aktier til en udbudskurs på 10,50 kr. pr.
aktie, hvilket giver et bruttoprovenu på 17,6 mio. kr. 

Nicolai Frisch, administrerende direktør i Euroinvestor.com A/S er meget
tilfreds med forløbet og udtaler: 

- Euroinvestor er blevet mødt med utrolig stor interesse fra alle sider i
forbindelse med børsnoteringen. Den hurtige fuldtegning ser vi som en meget
stor tillidserklæring til selskabet. Nu har vi kapitalgrundlaget til at
gennemføre første fase af vores vækstambitioner på det danske og europæiske
marked. Vi ønsker alle vores nye aktionærer velkommen i Euroinvestor. 

Bestyrelsen i Euroinvestor.com har benyttet den i Prospektet angivne ret til, i
tilfælde af overtegning, på vegne af Selskabet at fastsætte en individuel
tildeling af de enkelte ordrer. 

Bestyrelsen i Euroinvestor.com har fortaget reduktion ud fra følgende kriterier.
• Ordrer afgivet gennem emissionsbankens tegningssystem ”Capitrader” tildeles
fuldt ud. 
• Ordrer på op til 600 styk aktier eller DKK 6.300 tildeles fuldt ud. Ordrer
over 600 styk eller DKK 6.300 tildeles 600 styk aktier. 
• Der er sket fuld tildeling til væsentlige interessenter herunder enkelte
ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Dog således, at ingen har modtaget mere end
4.000 styk aktier. 

Registrering af de tildelte aktier sker på aktionærernes konto i
Værdipapircentralen mod betaling den 13. juni 2007. Første noteringsdag for
Selskabets aktier forventes at bliver den 14. juni 2007. 

Yderligere oplysninger
Bestyrelsesformand Søren Alminde, EuroInvestor.com A/S
Telefon (+45) 26 37 27 70
Se også www.euroinvestor.dk

Attachments

meddelelse_5_070607.pdf