Betinget køb af Telsome gennemført


MEDDELELSE NR. 22
11. juni 2007    

Betinget køb af Telsome gennemført

- - -

Resumé: Købsaftalen der blev indgået den 30. marts 2007, er gennemført den 8.
juni 2007.                                                                   

Idet der henvises til fondsbørsmeddelelse nr. 17 af 2. april 2007, meddeles det
herved at den betingede aftale om køb af Telsome ApS indgået den 30. marts 2007
gennemførtes den 8. juni 2007, hvorved aftalen er blevet endelig.              

Den hidtidige direktør Klaus Rathmann fortsætter efter overdragelsen.

Der er pr. 8 juni afholdt ekstraordinær generalforsamling i Telsome ApS, hvor   
den hidtidige bestyrelse fratrådte. Den nye bestyrelse består af adm. direktør  
Martin Sundahl, Økonomichef Morten Boldsen og Direktør Esben Jørgensen.         

Telsome ApS' hidtidige revisor, Deloitte statsautoriseret revisionsaktieselskab,
blev udskiftet med Horwarth Revisorerne v/ statsautoriseret revisor Søren       
Jonassen.                                                                       

Aktiekapitalen i Comendo A/S er samtidig per 8. juni øget til DKK 19.761.523 i  
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De nye aktier vil blive søgt optaget til        
notering på Københavns Fondsbørs når prospekt vedrørende emissionen er godkendt.
Selskabets vedtægter er ændret med hensyn til aktiekapitalen.                   

Ledelsen udmeldte forventninger til omsætning og indtjening for indeværende
regnskabsår fastholdes.                                                    

                             - - -
Yderligere oplysninger:           
Adm. direktør Martin Sundahl      
Telefon +45 7025 2223             
Se også www.comendo.dk            

Om Comendo A/S                                                                  
Den børsnoterede IT koncern, Comendo A/S, er pionér i Skandinavien indenfor     
it-sikkerheds services. Koncernen består af Comendo A/S, Virus112 A/S, Telsome  
ApS, Consisto A/S og Hosting2 ApS. Comendo A/S kan derfor tilbyde løsninger     
indenfor it-sikkerhed, IP og mobiltelefoni samt hosting og outsourcing af       
virksomhedens serverpark. Vores avancerede datanetværk består otte              
fiberforbindelser og tre topsikrede datacentre med fuld failover. Mere end 375  
partnere sælger vores løsninger og vi har mere end 27.000 erhvervskunder. Vi har
kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Spanien, og vi beskæftiger 85             
medarbejdere.                                                                   

Comendo A/S                                                                 
Poppelgårdvej 11-13                                                         
2860 Søborg         Telefon: +45 7025 2223 www.comendo.dk  Bank: Danske Bank
Danmark             Telefax: +45 7025 0223 salg@comendo.dk CVR.Nr: 2668 5621

Attachments

meddelelse 22 - telsome.pdf