Anmeldelsespligt i henhold til § 29 i Lov om værdipapirhandel m.v.


Under henvisning til § 29 i Lov om værdipapirhandel m.v. og Saniståls
fondsbørsmeddelelser nr. 21, 22 og 23 skal det hermed oplyses, at Sanistål A/S
har erhvervet 30.365 stk. præference aktier, til en købspris på 60.214 tkr.,
svarende til 5,33 % af aktiekapitalen og 2,82 % af stemmerne i Brdr. AO
Johansen A/S. 

Herefter ejer Sanistål A/S 215.640 stk. præference aktier svarende til 39,12 %
af aktiekapitalen og 20,69 % af stemmerne i Brdr. AO Johansen A/S. 

Idet Sanistål A/S herefter besidder over 20 % af stemmerne i AO Johansen A/S
vil AO Johansen A/S regnskabsmæssigt blive behandlet som et associeret selskab
i Sanistål A/S. Konsekvensen er, at Sanistål A/S resultatopgørelse påvirkes med
39,12 % af resultatet efter skat i AO Johansen A/S. 

Den positive resultatpåvirkning efter skat fra aktiebesiddelsen i AO Johansen
A/S forventes at udgøre ca. 16 mio.kr. i den resterende del af 2007 - på basis
af resultatudmeldingen i Årsrapporten for 2006 for AO Johansen A/S og efter
indregning af rentebelastningen af investeringen. 

Attachments

2007 nr. 24 - anmeldelsespligt vedr. brdr. ao johansen as.pdf