En ny undersøgelse, som offentliggøres i dag i tidsskriftet Current Medical Research and Opinion, har vist, at Cipralex® (escitalopram) er bedre end Cymbalta® (duloxetin) til akut behandling af patienter med depression og var mindst lige så effektiv ved længevarende behandling. I undersøgelsen blev Cipralex® (en allosterisk serotonin genoptagshæmmer - ASRI) direkte sammenlignet med duloxetin (en serotonin og noradrenalin genoptagshæmmer - SNRI), og undersøgelsen viste, at Cipralex® var bedre tolereret, idet færre patienter afbrød behandlingen med Cipralex® som følge af bivirkninger sammenlignet med duloxetin. Depression er en alvorlig sygdom, som medfører betydelig invaliditet og er forbundet med både øget dødelighed og en risiko for selvmord. Sygdommen rammer ca. 121 mio. mennesker verden over, og ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er depression den primære årsag til invaliditet på verdensplan."Cipralex® er et effektivt og veltolereret lægemiddel til behandling af depression og en lang række angsttilstande," udtaler direktør for Lundbecks lægemiddeludvikling Anders Gersel Pedersen. "Disse nye data er et yderligere bevis på den stærke virknings- og tolerabilitetsprofil for Cipralex® sammenlignet med andre antidepressive midler i behandlingen af depression." Om den kliniske undersøgelse Undersøgelsen havde til formål at belyse effekten og tolerabiliteten af Cipralex® sammenlignet med duloxetin hos patienter med moderat til svær depression over en periode på 24 uger, med et sekundært endpoint ved uge otte (akut behandling). Det dobbeltblinde sammenligningsstudie med fast dosis omfattede 294 patienter med moderat til svær depression fra 35 centre i ni lande. Patienterne blev randomiseret til enten Cipralex® (n=143) eller duloxetin (n=151) ved det dosisniveau, der i øjeblikket anbefales i indlægssedlerne i de deltagende lande (Cipralex® 20mg, duloxetin 60mg). Patienterne blev evalueret ved brug af MADRS-skalaen fra baseline til uge 24. Effekt og tolerabilitet blev vurderet ved baseline og efter 1, 2, 4, 8, 12, 16, 20 og 24 uger, og der blev foretaget et kontrolbesøg ved uge 28. I 24-ugers undersøgelsen sås det, at: § Patienterne på Cipralex® viste signifikant større forbedringer i depressionssymptomerne ved uge 8 (akut behandling) end de patienter, der tog duloxetin. Denne bedre effekt sås efter den første behandlingsuge og blev opretholdt ved alle målepunkterne frem til uge 16 (p<0,05). § Cipralex® var mindst lige så effektiv som duloxetin efter 24 ugers behandling, som var undersøgelsens primære endpoint (p=0,055, Cipralex® numerisk bedre end duloxetin). § Patienter behandlet med Cipralex® viste signifikant bedre funktionsdygtighed i deres arbejde, familieliv og sociale liv ved uge otte og uge 24 sammenlignet med duloxetin. § Cipralex® var bedre tolereret end duloxetin. Et signifikant større antal duloxetin-patienter trak sig ud af undersøgelsen som følge af bivirkninger, end de patienter, der fik Cipralex® (henholdsvis 17% og 9%). § I en post-hoc analyse af undersøgelsen sås det, at 68,8% af patienterne på Cipralex® opnåede et tidligt respons sammenlignet med kun 54,8% af de patienter, der fik duloxetin. Om depression Depression er en meget udbredt og svækkende sygdom, som rammer ca. 121. mio. mennesker verden over. Symptomerne på depression kan være kroniske og tilbagevendende og påvirker patienterne både psykisk og fysisk. Depression har en stor indvirkning på patientens livskvalitet og udgør en væsentlig byrde for samfundet, men ikke desto mindre er sygdommen stadigvæk utilstrækkeligt anerkendt og underbehandlet, og færre end 25% af patienterne har adgang til effektive behandlinger. Symptomerne omfatter følelser af håbløshed, tristhed, skyld, manglende interesse i aktiviteter, nedsat energi, ringe koncentrationsevne, vedvarende fysiske symptomer som f.eks. hovedpine og fordøjelsesbesvær og i sværere tilfælde selvmordstanker og selvmordsforsøg. Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på Lundbeck-koncernens resultat for regnskabsåret 2007. Lundbeck kontakt Investorer: Presse: Jacob Tolstrup Caroline Broge Investor Relations Manager, Media Relations Manager North America Tlf. 36 43 26 38 Tlf. +1 201 350 0187 ________________________ Fondsbørsmeddelelse nr. 276 - 4. juni 2007 Om Lundbeck H. Lundbeck A/S er en international farmaceutisk virksomhed, som beskæftiger sig med forskning og udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler til behandling af psykiske og neurologiske sygdomme. Selskabet havde en nettoomsætning i 2005 på DKK 9,2 mia. (cirka EUR 1,2 mia. eller USD 1,6 mia.). Antallet af medarbejdere er ca. 5300 globalt. For yderligere information, se www.lundbeck.com
Distribuert tidligere 4 juni 2007: Cipralex® bedre end duloxetin til akut behandling af depression i ny undersøgelse
| Source: H. Lundbeck A/S