TrygVesta - hæver præmievæksten i 2007, ændrer udbyttepolitik og afholder kapitalmarkedsdag



Højere præmievækst i 2007
TrygVesta hæver væksten i  bruttopræmieindtægter i 2007  til 3,3 %  i
lokal valuta mod tidligere  3,0 %. Stigningen skyldes  prisstigninger
inden for  Arbejdsskadeforsikring  som  følge af  en  lovændring.  De
øvrige finansielle mål fastholdes, dvs.  at for 2007 forventes  bl.a.
en combined ratio på 89  og et resultat før skat  på DKK 2,7 mia.  På
mellemlang  sigt   ventes  en   combined  ratio   på  90-92   og   en
egenkapitalforretning efter skat på 19-21 %.
Aktietilbagekøb indgår fremover som del af udbyttepolitikken
TrygVesta ændrer betalingsformen for  den årlige overskudsdeling  med
aktionærerne. Fremover vil 50  % af årets  resultat efter skat  blive
udbetalt som kontant udbytte, og overskudskapital herudover vil blive
anvendt til  aktietilbagekøb. Hidtil  er den  årlige  overskudsdeling
udelukkende foretaget som kontant udbytte. Ændringen træder i kraft i
forbindelse   med   udbyttebetaling   for   regnskabsåret   2007.   I
præsentationsmaterialet til kapitalmarkedsdagen er  udbyttepolitikken
nærmere beskrevet.

Kapitalmarkedsdag
TrygVestas  kapitalmarkedsdag  bliver  afholdt  i  Ballerup  i   dag.
Formålet med  kapitalmarkedsdagen  er at  holde  aktieanalytikere  og
institutionelle  investorer   opdateret  om   TrygVestas   udvikling,
herunder markedsforhold, strategi,  overordnede handlingsplaner  samt
finansielle mål."TrygVesta vil opleves som Nordens førende tryghedsleverandør, og  vi
ser nye muligheder i tryghedsleverancen fremover. Dette er TrygVestas
første kapitalmarkedsdag,  og vi  har nu  lejlighed til  at  opdatere
aktieanalytikere og  institutionelle investorer  om vores  udvikling,
muligheder og udfordringer", siger Stine Bosse, koncernchef.

Præsentationer   for   kapitalmarkedsdagen    er   tilgængelige    på
www.trygvesta.com under Investor Relations fra morgenstunden. I løbet
af eftermiddagen  vil en  webcast-optagelse blive  gjort  tilgængelig
samme sted.

For yderligere information besøg www.trygvesta.com eller kontakt;
Investor Relations-direktør:
Ole Søeberg. Telefon +45 4420 4520 eller e-mail ole.soeberg@tryg.dk

Investor Relations Manager:
Lars Møller. Telefon +45 4420 4517 eller e-mail lars.moeller@tryg.dk

Finansiel kalender 2007
2. kvartal 2007 - 16. august 2007
3. kvartal 2007 - 23. november 2007

TrygVesta består af Danmarks største skadeforsikringsselskab, Tryg og
TrygVesta, som er det tredjestørste skadeforsikringsselskab i  Norge.
Siden   henholdsvis    2002    og    2006    har    koncernen    haft
forsikringsaktiviteter  i  Finland  og  Sverige  og  er  i  dag   den
næststørste skadeforsikringskoncern i Norden. Godt 3.800 medarbejdere
arbejder i TrygVesta.

Vores forsikringsprodukter sikrer  hver dag  tryghed for  mere end  2
millioner privatpersoner og mere  end 100.000 virksomheder i  Norden.
Langt  størstedelen  af  produkterne  distribueres  via  egne  stærke
distributionskanaler.

Vi har desuden et godt strategisk samarbejde med Nordea, som er en af
Nordens største  finansielle servicevirksomheder.  Nordea  forhandler
vores forsikringer gennem deres filialer i hele Norden, samtidig  med
at vi sælger Nordeas livsforsikrings- og pensionsprodukter.

Attachments

Pressemeddelelse PDF