Bavarian Nordic appellerer østrigsk afgørelse om ikke-krænkelse af selskabets MVA patent



Fredag den  22. juni  afviste retten  i Wien,  Østrig den  verserende
retssag imod  Acambis som  følge  af en  kendelse, der  fastslår,  at
Acambis' MVA3000 koppevaccine ikke krænker Bavarian Nordics østrigske
patent på MVA. Afgørelsen  er baseret på  en ukorrekt fortolkning  af
patentkravene, således  at  kun  det virusmateriale,  der  fysisk  er
deponeret i  European  Collection  of Cell  Cultures  under  Budapest
Traktaten i  forbindelse  med patentansøgningen,  anses  som  værende
dækket  af   patentet.   Afgørelsen  har   ingen   forretningsmæssige
konsekvenser for Bavarian Nordic.

Bavarian Nordic vil  appellere denne afgørelse  for at håndhæve  sine
immaterielle rettigheder  i  Østrig.  Selskabet  har  tillid  til  at
afgørelsen vil  blive  omstødt  ved en  appel,  da  rettens  kendelse
strider imod den Europæiske Patent Konvention samt  biotek-direktivet
("Biotech Directive  on  the  legal  protection  of  biotechnological
inventions"),  hvilke   begge   er   gældende   for   den   østrigske
patentlovgivning. I mellemtiden forfølger Bavarian Nordic  yderligere
patentkrav i  en udskilt  europæisk patentansøgning  for at  beskytte
sine europæiske patentrettigheder.

Kendelsen fra retten i Østrig har ingen indvirkning på den verserende
sag ved U.S. International Trade Commission (ITC).

I forbindelse  med  afgørelsen  i  Østrig  udtaler  Bavarian  Nordics
administrerende direktør Peter Wulff:"Afgørelsen indebærer  dybest  set,  at  et  patent,  der  bygger  på
deponeret materiale  under  Budapest  Traktaten,  hvilket  er  normal
praksis for biologiske opfindelser, udelukkende opnår beskyttelse for
det  pågældende   deponerede  materiale.   Det  betyder   reelt,   at
beskyttelse af immaterielle  rettigheder sidestilles med  beskyttelse
af  personlig  ejendom.  Afgørelsen  kan  i  vores  opfattelse   ikke
opretholdes, idet  patentbeskyttelse herefter  udelukkende vil  gælde
for det materiale, der er indlevereret af patentansøgeren."


Kvistgård den 25. juni 2007


Asger Aamund
Bestyrelsesformand

Kontaktpersoner:

Li Westerlund, Director Intellectual Property Rights
Telefon: +45 33 26 83 96

Attachments

25-07_dk