Aarhus Lokalbank udsteder 2,5 mio. kr. fondsaktier til aktionærerne.


Som meddelt i fondsbørsmeddelelse nr. 6 - 2007 offentliggjort den 24. april
2007 har bankens besty-relse besluttet at udstede fondsaktier. 

Emissionens størrelse udgør nominelt kr. 2.500.000 svarende til 250.000 stk.
idet aktierne har en styk-størrelse på kr. 10. Aarhus Lokalbank har før
emissionen en aktiekapital på nom. kr. 25.000.000, sva-rende til 2.500.000 stk.
og efter emissionen nom. kr. 27.500.000, svarende til 2.750.000 stk. 

De nye aktier giver ret til fuldt udbytte, såvel ordinært som ekstraordinært
for hele året 2007. Eventu-elt udbytte indsættes på den af aktionæren oplyste
konto i kontoførende pengeinstitut. Udbytteskat af eventuelt udbytte sker efter
gældende lovregler. 

De nye aktier skal være omsætningspapirer, og de skal lyde på navn. Aktierne
registreres på navn i kontoførende pengeinstitut. 

Fondsaktierne tildeles i forholdet 10:1. ISIN er uændret DK 0060088797 efter
emissionen. Hver aktie på nom. 10 kr. giver én stemme i Aarhus Lokalbank. 

Tildelingen sker den 12. juli 2007 efter daglig opdatering i
Værdipapircentralen. 

Tidsplanen er som følger:

9/7 - 2007	Sidste dag for handel med aktier i Aarhus Lokalbank INKLUSIVE ret
til fondsaktier. 
10/7 - 2007	Første dag for handel med aktier i Aarhus Lokalbank EKSKLUSIVE ret
til fondsaktier. 
10/7 - 2007	Fondsaktier 2,5 mio. kr. optages til notering på OMX Den Nordiske
Børs København. 
12/7 - 2007	Fondsaktier tildeles de aktionærer, der efter daglig opdatering 12.
juli 2007 i Værdipapir-centralen er aktionærer i Aarhus Lokalbank 

Første noteringsdag for de nye aktier er dermed den 10. juli 2007.

Der tildeles ikke aktieretter. Ved et aktieantal der ikke er deleligt med 10
pr. VP-konto før til-delingen af fondsaktier vil de overskydende ”spidser”
blive afregnet kontant som tiende dele af ”kurs alle handler” på aktier i
Aarhus Lokalbank pr.  9.  juli 2007. 

Aarhus Lokalbanks CVR. nr. er 37729116 og bankens regnskab følger kalenderåret.
Omkostningerne i forbindelse med denne emission vil udgøre et beløb på under
kr. 50.000

Attachments

fondsaktier juli 2007.pdf