Børsmeddelelse nr. 09.2007, Delårsrapport 1. januar 2007 - 30. juni 2007


Investeringsforeningen SmallCap Danmarks bestyrelse har d.d. behandlet og
godkendt delårsrapporten for 1. januar 2007 - 30. juni 2007, hvorfra følgende
kan fremhæves: 

	Investeringsforeningen opnåede i 1. halvår et afkast på 15,0%, sammenlignet 
         med en stigning i foreningens benchmark, KFMX, på 11,8%.

	Periodens resultat er drevet af en fortsat meget positiv udvikling i 
         foreningens kerneinvesteringer. De tre aktier der bidrog mest til
         resultatet var BoConcept, Rockwool og FLSmidth.

	Foreningen havde sin investeringsmæssige start d. 5. maj 2006. Foreningen har 
         siden start opnået et afkast på 38,2%, hvilket er over benchmark
         (28,1%) og alle øvrige foreninger med fokus på danske aktier
         (næstbedste afkast er 31,5%).

	Medlemmernes formue udgjorde d. 30. juni 2007 466 mio. kr. og indre værdi 
         pr. andel 13.879 kr.

	Bestyrelsen har besluttet at offentliggøre bestyrelsens og ledende 
         medarbejderes samlede ejerandel af investeringsforeningen i 
         delårsrapporterne. D. 30. juni udgjorde den samlede ejerandel 10,5%
         svarende til en værdi på 48,7 mio. kr.

	Foreningen har tillid til, at foreningens investeringskoncept også i 2007 vil
         skabe et afkast der overstiger udviklingen i KFMX-indekset.

Med venlig hilsen
Investeringsforeningen SmallCap Danmark


Jan O. Frøshaug	         Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen	Direktør

Attachments

brsmeddelelse 09.2007 delarsrapport 1.pdf