Jeudan har nu overtaget Berlingske-karréen


Jeudan har nu overtaget Berlingske-karréen

Investering for DKK 900 mio. i centralt placeret ejendom i København
og igangværende ombygningsprojekt


Jeudan har i dag afsluttet erhvervelsen af Berlingske-karréen. Beslutningen om
investeringen blev offentliggjort 15. maj 2007. Overtagelsen er sket med
virk-ning fra 15. juni 2007. Ejendommen overtages for DKK 707 mio. Det
tilknyttede ombygningsprojekt forventes at udgøre godt DKK 200 mio. 

Som tidligere oplyst giver investeringen ikke anledning til at ændre Jeudans
tid-ligere offentliggjorte forventninger for 2007 om en omsætning på niveauet
DKK 490-530 mio. og et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på
niveauet 150-170 mio. 

Jeudans rapport for 2. kvartal 2007 er planlagt offentliggjort 21. august 2007.

Centralt placeret ejendom

Berlingske-karréen omfatter arealer på ca. 23.000 m2, heraf over 11.500 m2 til
kontor, ca. 4.000 m2 til butikker, ca. 3.000 m2 til boliger og en
parkeringskælder på ca. 4.500 m2. Karreen afgrænses af gaderne Gammel Mønt,
Antonigade, Pile-stræde og Sværtegade. Den ligger mindre end 100 m fra
Københavns centrale gågade, Østergade ("Strøget") og er nabo til det
nyindrettede indkøbscenter Gal-leri K. 

Karréen har siden 1734 huset Berlingske-koncernen, der midlertidigt er flyttet
til en anden adresse, men som efter afslutning af en igangværende ombygning og
renovering atter vil flytte ind i en stor del af ejendommen. 

Det Berlingske Officin solgte i 2005 karréen til EjendomsSelskabet Norden, der
har stået for projektudviklingen og de første faser af ombygningsprojektet.
Pro-jektet omfatter modernisering af kontorarealerne, indretning af nye
butikker og restauranter m.v. i gadeplan, 25-30 nye boliger, et underjordisk
parkeringsan-læg til 200 biler samt mere end 1.000 m2 gårdhave og terrasser. 

Samlet får karréen således øget værdi for både brugerne, de nærmeste
omgivel-ser og byen som helhed. Projektet er omfattet af en lokalplan, som er
godkendt af Københavns Borgerrepræsentation tidligere i år. 

Ibrugtagning af ejendommen ventes at kunne ske gradvis fra foråret til
slutnin-gen af 2008. 


Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 33 41 41 41
Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 70 10 60 70

Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.



Jeudan er en af Danmarks største ejendomsvirksomheder med et samlet areal til
udlej-ning på knap en halv million kvadratmeter. Koncernen investerer i og
driver større kon-torejendomme i København og er ved at overtage en stor
portefølje af retailejendomme i Storkøbenhavn og på Sjælland. Koncernen har
desuden et bredt udbud af ejendomsrela-terede rådgivnings-, service- og
entreprenørydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret
på kerneværdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 225
medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på OMX Den Nordiske Børs København
(JDAN). www.jeudan.dk.

Attachments

140.pdf