Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2007


Meddelelse # 12
14. august 2007

mermaid technology a/s - Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2007 (1. januar - 30.  
juni).                                                                          

1. Halvår 2007:

mermaid technology a/s omsatte for ca. DKK 13,2 mio. i 1. halvår 2007, hvilket  
er ca. DKK 1,4 mio. mindre end samme periode året før. EBIT for 1. halvår 2007  
blev et tab på DKK 0,83 mio. mod et tab i tilsvarende periode året før på DKK   
0,40 mio.                                                                       

DKK                                1H 2007    1H 2006
Nettoomsætning                  13.200.000 14.626.000
Resultat af primær drift (EBIT)  - 830.000  - 396.000
Finansielle poster netto          - 94.000  - 400.000
Resultat før skat                - 924.000   -796.000
Aktiver i alt                   32.189.000 18.004.000
Egenkapital                     27.653.000  4.332.000
Tal er ureviderede                                   

mermaid technology a/s har indgået flere aftaler og strategiske samarbejder i   
løbet af 1. halvår 2007, herunder:                                              

- Ordre på indbygningsskærme (800 stk.) til brug i stolerygge på to             
  hurtigfærger, der er under bygning                                            
  på værft. Projektet skal give passagerer information og underholdning under   
  sejladsen.                                                                    

- Aftale om udvikling af specielle broker-skærme til en dansk investeringsbank.

- Rammeaftaler vedr. skilteløsninger samt kasseterminal skærme til dansk        
  tøj-producent.                                                                

- Aftale om levering af digitale skilte til den nye DR-by.

- Aftale vedr. skilteløsninger til dansk tøj-producent.

- Aftale vedr. Dynamisk Digital Skilteløsning til Dansk Arkitektur Center.

- Aftale vedr. Dynamisk Digital Skilteløsning til Sparekassen Middelfart og dets
  9 filialer.                                                                   

- Samarbejde med en af verdens største leverandører af Hotel-TV løsninger.

- Igangsætning af test-projekt af infotainmentsystem til DSB S-tog. Testen
forventes 
  afsluttet i september 2007, hvorefter evaluering finder sted.

- Samarbejdsaftale med TBWA/PLAY A/S, et af nordens førende digitale            
  markedsføringsbureauer.                                                       

- Aftale om levering af DDS-koncept til anden sparekasse i Danmark.

mermaid technology a/s har lanceret flere nye produkter i 1. halvår 2007,       
herunder:                                                                       

- mermaid plane - indbygningsenhed med skjult befæstning således at kun glassets
  kant er synlig.                                                               

- mermaid visionary 40” LCD TV - ”state of the art”-teknologi og overlegent     
  design.                                                                       

- Lancering af mermaid straightneck til brug for montering i skranker og borde.

- 8” indbygningsmonitor til brug for stolerygge med sigte på transportsektoren.

- WEB-interface til vTouch Pro - selskabets administrationssoftware til         
  DDS-konceptet.                                                                

mermaid technology a/s og opkøb:
mermaid technology a/s har haft de første indledende møder med potentielle
opkøbskandidater i henholdsvis Sverige og Tyskland. Selskabet forventer at
offentliggøre et opkøb i indeværende regnskabsår. 

Fremtid:                                                                        
Selskabets virksomhed er kendetegnet ved et antal større rammeaftaler, hvor     
kunderne aftager produkterne og ydelserne efter behov hen over året, samt       
projektorienteret samhandel. Disse rammeaftaler og projekter indebærer at       
omsætningen kan blive ujævnt fordelt over månederne og kvartaler.               

Selskabet ordreindgang har været særdeles positiv over de seneste måneder og    
blandt flere interessante ordrer kan nævnes:                                    

- Rammeaftale med detailkæde vedr. levering af mermaid DDS-koncept til deres ca.
  90 butikker.                                                                  

- Rammeaftale med RealMæglerne vedr. levering af mermaid DDS-koncept til        
  RealMæglernes ca. 90                                                          
  mæglerbutikker.                                                               

- Rammeaftale med Top-Toy A/S vedr. levering af mermaid DDS-koncept til ca. 250 
  Fætter BR og TOYS”R”US-butikker i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
  Konceptet bygger på mermaids nyudviklede trådløse IP-teknologi, der muliggør
  en meget enkel og sikker installation. Aftalen omfatter ca. 1200 individuelt
  styret skilte, der dermed overgår den hidtidige største installation i
  Skandinavien hos Matas A/S.

  mermaid har herefter de to største installationer i Skandinavien og
  understøtter mermaid DDS-løsning, som værende blandt de mest stabile systemer
  i markedet.

Disse ordrer kan leveres og installeres i indeværende regnskabsår.

mermaid technology a/s har med de seneste måneders ordretilgang, yderligere     
udbygget sin i forvejen stærke position i Danmark, hvilket sammen med den       
forventede tilvækst i markedet for Digital Skiltning løbende bekræfter          
selskabets forretningsmodel og selskabet har derfor positive forventninger til  
fremtiden.                                                                      

Selskabet er i aktiv dialog med et tocifret antal virksomheder om etablering af 
Dynamisk Digital Skilte- løsninger til installation i 2007 og 2008, hvilket     
understøtter den forventede vækst for 2007 og 2008.                             

mermaid technology a/s fastholder derfor forventningerne til 2007 med en        
omsætning på ca. DKK. 47 - 50 mio. og EBIT på ca. DKK. 3,5 - 4,0 mio.           

Generelt:                                                                       
Der er blevet afholdt ekstraordinær generalforsamling i selskabet den 26. juni  
2007, hvor Peter Ahlgren blev valgt ind i bestyrelsen.                          

Bestyrelsesbeslutninger i perioden:                                             
Bestyrelsen i mermaid technology a/s har besluttet at udnytte den af selskabets 
generalforsamling vedtagne bemyndigelse til at udstede aktietegningsoptioner til
Peter Ahlgren til en nominel værdi af DKK. 21.000, der giver ret til at købe    
21.000 stk. aktier á en nominel værdi på DKK. 1,00 per aktie. Købsprisen er     
fastsat til DKK. 13,00 per aktie.                                               

Aktiebesiddelser Bestyrelse og Direktion - direkte eller indirekte:
Søren Svenningsen (Formand for Bestyrelsen)        2.282.630 styk. 
Mads Hansen (Bestyrelsesmedlem)                      247.546 styk.
Henrik Johnsen (Direktion og Bestyrelsesmedlem)    2.278.630 styk. 

Selskabet ejer ikke egne aktier.

Aktiebesiddelser hos Den Godkendte Rådgiver: Ingen.

Handelsformidler:                            Capinordic Bank A/S,         
                                             Strandvejen 58, 2900 Hellerup
For yderligere oplysninger kontakt venligst:                              

Adm. Direktør                                Head of Corporate Finance, IPO's
Henrik Johnsen                               Niels Kryger Andersen           
mermaid technology a/s                       Capinordic Bank A/S             
Tlf.: 44 52 92 00                            Tlf.: 88 16 30 00               

E-mail: hj@mermaid.dk                     E-mail:
niels.kryger.andersen@capinordic.com 

mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede         
totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i in- store        
marketing, informationsformidling og infotainment. mermaid technology a/s og det
100 % ejede datterselskab Victor Soft A/S står bag udviklingen af DDS-softwaren 
vTouchPro, som er kendt for sin unikke kombination af stor teknologisk          
kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed. Victor Soft A/S producerer        
ligeledes kvalitetsspots og professionelle templates, som skræddersyes til at   
imødekomme kundens specifikke ønsker og behov. Selskabet tilbyder desuden       
hosting og vedligeholdelse af de leverede DDS-installationer.                   

Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer mermaid technology a/s       
LCD-monitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende design, der til dato er 
solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og udland.                    

Besøg www.mermaid.dk for mere information om mermaid technology a/s.

Attachments

pressemeddelelse 12 - 1ste halvar 2007.pdf