Resultatforventninger for regnskabsåret 2007/2008


-- Omsætningen forventes at stige med 270%-300% i forhold til 06/07 og
resultatet før skat og afskrivninger forventes at stige med 200-235% i forhold
til 06/07 -- 

Det er nu 15 måneder siden, at Selskabet blev noteret på First North d. 18. maj
2006. Selskabet har siden eksekveret en del af sin strategi plan om erhvervelse
af konkurrerende og komplementerende virksomheder, som kunne være med til at
udbygge Notabene.nets førende position i norden samt tilføje nye produkter og
forretningsområder til Selskabets nuværende kompetencer. 

Notabene.net har sat dagsordenen inden for konsolidering på det skandinaviske
marked og ligeledes taget initiativ til indtagelse af mere modne markeder såsom
det engelske. 

”Med en god strategi og markedstiming har vi i Notabene.net på mindre end 1½ år
formået at etablere en markedsdominerende spiller på det danske og svenske
marked og er blandt de største 10 spillere på det engelske marked”, fortæller
adm. direktør Brian Mertz Pedersen. 

Udover organisk vækst har en del af vores strategi været opkøb af virksomheder
med komplementerende forretningsområder. I indeværende år tæller det
virksomheder som; 

- Atteno A/S - Permission- & e-mail marketing
- SEO Logik AB - Søgemaskinemarkedsføring
- Guava Ltd. - Søgemaskinemarkedsføring
- M&P e-marketing ApS - Søgemaskinemarkedsføring

Selskabet forventer at foretage yderligere opkøb i 2007/2008 og konsolidere
markederne yderligere i England og Danmark samt opnå markedsdeltagelse i Norge
og Tyskland. 

I forbindelse med øget opkøbs strategi skal det oplyses at Selskabet har
etableret kreditfacilitet i størrelsesorden DKK 25 mio. og forventer at dette
kreditmulighed hæves til 50-60 mio. i løbet af 2007, ligesom man vil anvende
Selskabets kapital i størrelsesorden DKK 85 mio. til akkvisitioner. 

Selskabet oplever endvidere forsat positive tendenser på kapitalmarkedet og
øget bevågenhed fra kapitalforvaltere, pensionskasser og corporate finance
huse. Senest har Korral Partners A/S udført en analyse og sammendrag på
Notabene.net som kan downloades fra Selskabets website:
http://www.notabene.net/media(343,1030)/Korral_analyse_2007.pdf 


Forventninger til regnskabsåret 2007/2008: 

Ledelsen forventer at Selskabet når en omsætning i størrelsesorden DKK 170-190
mio. og et resultat i størrelsesorden kr. 20-24 mio. før skat og afskrivninger
i regnskabsåret 2007/2008. 

I regnskabsåret 2006/2007 nåede Selskabet i regnskabsåret første 9 måneder en
omsætning på DKK 48.677 mio. og et overskud efter skat og afskrivninger på kr.
7.743 mio. 

Selskabets regnskabsperiode løber fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008.  

Selskabet offentliggør årsregnskab for hele regnskabsåret 2006/2007 d. 24.
september 2006. 

Selskabet tager forbehold for eventuelle nye erhvervelser af komplementerende
virksomheder og initiativer i regnskabsåret som kan ændre resultatet. 

Yderligere spørgsmål kan rettes til Selskabet IR-afdeling på ir@notabene.net
eller ved henvendelse til Selskabets direktør på telefon 70 27 80 89.

Attachments

first north meddelelse 77 prognose.pdf