Præcisering af forventninger til 2007/08


15. august 2007
Fondsbørsmeddelelse nr. 6 - 2007/08

I forbindelse med afholdelse af ordinær generalforsamling i GPV Industri A/S
den 21. juni 2007 tilkendegav bestyrelsesformand N. E. Nielsen i sin beretning,
at selskabets forventninger til resultatet før skat i 2007/08 (DKK 90-110 mio.)
ville blive præciseret forud for offentliggørelsen af rapporten for 1. kvartal
2007/08 den 28. august 2007 på basis af udviklingen i 1. kvartal. 
		
Udviklingen i 1. kvartal 2007/08:
I første kvartal udviklede omsætningen sig som forventet og blev på DKK 303
mio., svarende til en stigning på 20% i forhold til sidste år. 

Printkort-divisionens fabrik i Kina udvikler sig lidt bedre end forventet ved
regnskabsårets begyndelse, mens printkortfabrikken i Aalborg har haft en lidt
svagere start på året end forventet. 

Resultat før skat blev som forventet DKK 69 mio. mod minus DKK 14 mio. sidste
år. I resultatet er indeholdt en avance ved salg af ejendomme på DKK 75 mio.,
ligesom der som forventet er indeholdt engangsomkostninger på ca. DKK 5 mio. i
forbindelse med reduktion af antallet af medarbejdere i Printkort-divisionen i
Danmark. Ekskl. fortjenesten ved salg af ejendomme udgjorde resultatet før skat
minus DKK 6 mio. 

Forventninger til 2007/08:
På baggrund af udviklingen i 1. kvartal forventes resultatet før skat for hele
regnskabsåret 2007/08 at blive i ca. DKK 100 mio. mod tidligere forventet DKK
90-110 mio. 

Rapport for 1. kvartal 2007/08:
Udviklingen i 1. kvartal 2007/08 samt forventningerne til resten af året vil
blive yderligere uddybet i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten for
1. kvartal 2007/08 den 28. august. 2007. 


Kontakt:
Adm. direktør Jørgen K. Hansen, tlf. +45 72 19 19 19 
Økonomidirektør Klaus Andersen, tlf. +45 72 19 19 19

GPV Industri A/S, Smedeland 22, DK-2600 Glostrup
Tlf. +45 72 19 19 19, www.gpv.dk - CVR-nr.: 42 80 96 16

		
GPV Industri A/S - Præcisering af forventninger til 2007/08 - 15. august 2007 -
Side 1 af 1

Attachments

fonds06-200708_dk.pdf