NTR Holding fortsætter vurderingerne af fremtidige aktivitetsmuligheder


--------------------------------------------------------------------------------
| Københavns Fondsbørs                                                         |
| Delårsrapport 1. halvår 2007                                                 |
| Fondsbørsmeddelelse nr. 9 / 2007                                             |
--------------------------------------------------------------------------------
| Kontaktperson:                       |    København Ø, den 17. august 2007   |
| Direktør Bjørn Petersen, tlf. 39 15  |                                       |
| 80 40                                |                                       |
--------------------------------------------------------------------------------

NTR Holding fortsætter vurderingerne af fremtidige aktivitetsmuligheder         
Koncernens resultat for 1. halvår 2007 blev som forventet et mindre underskud   
som følge af realisering af tidligere års kursreguleringer på værdipapirer.     
Nettoresultatet blev minus 0,3 mio. kr.                                         
Koncernens egenkapital udgør 120,5 mio. kr. efter udlodning af udbytte med netto
9,5 mio.kr.                                                                     
Indre værdi pr. 30. juni 2007 kan opgøres til 64 kr. pr. aktie.                 
Vurderingen af nye investeringsmuligheder er fortsat i 2. kvartal 2007.         




Fuldstændig resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse, balance og                 
pengestrømsopgørelse indgår sidst i denne meddelelse.                           
Delårsrapporten for 1. halvår 2007 er opgjort i overensstemmelse med            
Delårsrapportbekendtgørelsen og Københavns Fondsbørs krav til delårsrapporter.  
Ved udarbejdelsen er de internationale IFRS-standarders bestemmelser omkring    
indregning og måling anvendt. Delårsrapporten er aflagt efter samme             
regnskabspraksis som årsrapporten for 2006.                                     
Delårsrapporten er ikke revideret.                                              












Koncernens fremtidige aktiviteter                                               
Bestyrelsen fortsætter vurderingen af mulige aktive investeringer for NTR       
Holding. I perioden siden udsendelsen medio april af delårsrapport for 1.       
kvartal 2007 er vurderingen af konkrete investeringsmuligheder fortsat, uden at 
der på nuværende tidspunkt er taget stilling til disse.                         
Det er selskabets opfattelse, at de virksomheder det har været muligt at        
investere i, har været højt prissat. Bestyrelsen har derfor ikke haft noget     
ønske om at investere for hurtigt. Noget tyder på, at tendensen er lidt         
nedadgående.                                                                    
Fremtidige investeringsmuligheder vurderes ud fra ønsket om at skabe størst     
mulig værdi for selskabets aktionærer på lang sigt, hvorfor de langsigtede      
afkastmuligheder vægtes højere end hensynet til afkastet på selskabets midler på
kort sigt.                                                                      
Driftsudviklingen                                                               
NTR koncernen realiserede i 1. halvår 2007 et nettoresultat på minus 0,3 mio.   
kr. Resultatet er som forventet, idet det er påvirket negativt af               
kursreguleringer på værdipapirer, som er opstået tidligere år, men først        
realiseret i begyndelsen af dette år. Disse kursreguleringer er løbende         
indregnet i egenkapitalen, og i forbindelse med indregningen i                  
resultatopgørelsen i 1. kvartal 2007 er der sket en tilsvarende opskrivning af  
egenkapitalen.                                                                  
Egenkapitalen pr. 30. juni 2007 svarer til en indre værdi pr. aktie på 64 kr.   
Moderselskabet råder over 95 mio. kr. i likvide midler, som umiddelbart kan     
anvendes til investering i nye aktiviteter.                                     
Ud over de strategiske overvejelser om koncernens fremtid har kvartalets        
aktiviteter været koncentreret om den fortsatte afvikling af de tidligere       
entreprenøraktiviteter i R+S Baugesellschaft. Denne afvikling er forløbet som   
forventet, og omkostningerne herved er dækket af tidligere års hensættelser og  
påvirker ikke koncernens resultat. Forløbet bekræfter formodningen om, at       
afviklingen af selskabet kan gennemføres uden tilførsel af likviditet fra       
moderselskabet.                                                                 
Den fortsatte afvikling af aktiviteterne i Tyskland fremgår af tabellen.        






Der arbejdes fortsat med at optimere salgbarheden af de 6 boligenheder i        
Berlin-området, som udgør selskabets beholdning af ejendomme.                   
Der er ikke i første halvår sket yderligere tilbageleveringer af udestående     
finansielle garantier. I juli 2007 er garanti på ca. 4 mio.kr. blevet           
tilbageleveret. De herefter resterende garantier på ca. 14 mio. kr. er          
koncentreret på 8 enkeltgarantier og det må forudses, at den fortsatte reduktion
vil ske i forholdsvis store spring.                                             
Forventninger til 2007                                                          
Forventningerne til resultatet for hele 2007 vil blive påvirket af beslutninger 
om koncernens fremtidige aktiviteter.                                           
I øjeblikket holdes selskabets likvide midler i beredskab til nye investeringer,
og de investeres derfor kortsigtet med minimal risiko. En fortsættelse af denne 
strategi gennem hele 2007 vil resultere i et beskedent positivt resultat, idet  
administrationsudgifterne stort set vil opveje de finansielle indtægter.        
Det er væsentligt at understrege, at det ikke er selskabets strategi at         
fortsætte denne kortsigtede risikominimering. Når bestyrelsen vurderer, at      
mulighederne for aktive investeringer er attraktive, er det hensigten at        
foretage sådanne investeringer med henblik på at øge koncernens resultater.     
Afviklingen af aktiviteterne i Tyskland forventes fortsat dækket af de foretagne
hensættelser og forventes derfor ikke at påvirke koncernens resultat for 2007.  
Bortset fra effekten af nye, aktive investeringer, er forventningerne til årets 
resultat ikke behæftet med væsentlig usikkerhed.                                
Delårsrapport 3. kvartal 2007                                                   
Delårsrapporten for 3. kvartal 2007 udsendes den 31. oktober 2007.              
















Ledelsespåtegning                                                               
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for 
1. halvår 2007 for NTR Holding A/S.                                             
Delårsrapporten er aflagt ved anvendelse af bestemmelserne i IFRS om indregning 
og måling samt yderligere danske oplysningskrav til regnskabsaflæggelse for     
børsnoterede virksomheder. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold   
til årsrapporten for 2006. Vi anser den anvendte regnskabspraksis for           
hensigtsmæssig, således at delårsrapporten giver et retvisende billede af       
koncernens aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultat og       
pengestrømme.                                                                   

København, den 17. august 2007                                                  

Direktion                                                                       

Bjørn Petersen                                                                  

Bestyrelse                                                                      

Niels Heering		Bjørn Petersen	                                                  
Formand                                                                         

Stig Rantsén		Erik Sprunk-Jansen

Attachments

medd.14.08.07.doc