2007


Samlet set fik Investeringsforeningen Midtinvest et resultat på 86,4 mio. kr.
mod et negativt resultat på 12,4 mio. kr. for samme periode sidste år.
Resultatet er sammensat af et tab på -4,6 mio. kr. i de obligationsbaserede
afdelinger og en gevinst på 89,5 mio. kr. i de aktiebaserede afdelinger. De
blandede afdelinger bidrog med 1,5 mio. kr. 

Alle afdelinger med aktier opnåede positivt afkast, hvilket ikke gælder for
afdelinger med obligationer. Højdespringeren var - trods megen negativ omtale -
igen afdelingen med kinesiske aktier, der gav det bedste afkast med 16,3%,
skarpt forfulgt af afdeling Norden og afdeling Danmark. Udviklingen på
aktiemarkedet stemmer meget godt overens med vore forventninger for 2007, hvor
vi netop havde højeste forventninger til aktier - specielt kinesiske og
nordiske. 

På trods af en svækkelse af USD på 2,5% er det lykkedes afdeling Teknologi at
opnå positivt resultat på 6,7% 
. 
I de obligationsbaserede afdelinger var det afdeling Højrentelande, der gav det
højeste afkast med 2,5%, mens Korte Danske Obligationer var de bedste danske
obligationer og gav et afkast på 0,4%. Mens afkastene for afdelinger med danske
obligationer ikke er i overensstemmelse med vore forventninger, er afkastet for
Højrentelande fuldt på linie med forventningerne. For danske obligationer havde
vi forventet et stop i rentestigningerne og fornyet tiltro til obligationer.
Men den globale vækst er fortsat på et højt niveau og derfor er renterne
steget. En høj global vækst er dog positivt for afdeling Højrentelande, som bør
indgå i mange porteføljer. 

Foreningens blandede afdelinger gav begge positivt resultat på hhv. 2,7% for
Pension 2030 og 4,0% for Pension 2020. 

Læs hele rapporten i vedhæftede fil 

For nærmere information: Adm. direktør Jens Balle, tlf. 9992 0130.

Attachments

halvarsrapport.pdf