Aktietilbagekøb i H. Lundbeck A/S


Bestyrelsen for H. Lundbeck har udnyttet bemyndigelsen til at
erhverve egne aktier for indtil 10% og iværksat et
aktietilbagekøbsprogram. I henhold til programmet vil H. Lundbeck
købe egne aktier for et beløb på indtil DKK 6 mia., jf.
fondsbørsmeddelelse nr. 166 af 17. august 2005.

Der vil på en enkelt børsdag maksimalt blive tilbagekøbt 25% af den
gennemsnitlige daglige omsætning af Lundbeck-aktier på Københavns
Fondsbørs beregnet over en periode på 20 dage forud for hver enkelt
handelsdag, idet aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til
bestemmelserne i Europakommissionens forordning nr. 2273/2003 af 22.
december 2003.

Mindst på hver syvende handelsdag vil Lundbeck udsende en meddelelse
vedrørende transaktioner foretaget under programmet.

Følgende transaktioner er foretaget under programmet:


                        Antal aktier  Gennemsnitlig Transaktionsværdi
                                     købskurs (DKK)             (DKK)
Akkumuleret, seneste      22.302.233       134,8888     3.008.321.140
meddelelse
23. august 2007              143.286       128,1109        18.356.493
24. august 2007               41.821       126,6620         5.297.130
27. august 2007                5.721       129,1111           738.644
28. august 2007              136.793       128,7835        17.616.680
29. august 2007               17.583       126,9831         2.232.744
30. august 2007              131.200       128,0216        16.796.436
31. august 2007              111.810       127,9499        14.306.081
Akkumuleret under         22.890.447       134,7238     3.083.888.086
programmet



Efter ovenstående tilbagekøb meddeles det hermed, at Lundbeck ejer i
alt 3.733.660 stk. egne aktier med en pålydende værdi på DKK 5,
svarende til 1,80% af det samlede antal på 207.279.631 stk. aktier.

Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på
Lundbeck-koncernens resultat for regnskabsåret 2007.

Lundbeck kontakt


Investorer:                  Presse:

Jacob Tolstrup               Caroline Broge
Director, Investor Relations Media Relations Manager
Tlf. 36 43 30 79             Tlf. 36 43 26 38
Tlf. +1 201 350 0187


                      ________________________

Fondsbørsmeddelelse nr. 291 - 31. august 2007

Om Lundbeck
H. Lundbeck A/S er en international farmaceutisk virksomhed, som
beskæftiger sig med forskning og udvikling, produktion, markedsføring
og salg af lægemidler til behandling af psykiske og neurologiske
sygdomme. Selskabet havde en nettoomsætning i 2006 på DKK 9,2 mia.
(cirka EUR 1,2 mia. eller USD 1,6 mia.). Antallet af medarbejdere er
ca. 5300 globalt. For yderligere information, se www.lundbeck.com

Attachments

Meddelelse nr 291 i pdf format