DIBS køber norske Cardia


DIBS køber norske Cardia

- forstærker positionen som nordisk markedsleder

DIBS Payment Services AB (publ), noteret på First North i Stockholm har indgået
aftale om køb af Cardia AS for 19,7 mNOK. Cardia AS leverer Internet
betalingsløsninger i det norske marked. Købet finansieres med godt 19,7 mNOK
kontant. Målet med opkøbet er at forstærke DIBS' position som uafhængig
markedsleder i Norden, og tilfører DIBS yderligere 1.000 nye kunder.

Norske Cardia blev stiftet i 2002 af private investorer og medarbejdere, og har
i dag en markedsandel på det norske marked på ca. 25%. Cardia har i de seneste
år haft en omsætningsvækst på over 30%, og omsatte i 1. halvår 2007 ca. 4,4 mNOK
og havde positivt EBITDA.

”Opkøbet følger vores strategiske mål om at drive konsolideringen i det nordiske
marked. Cardia er en spændende vækstvirksomhed, som kompletterer DIBS
geografisk. Ved sammenlægningen med vores eksisterende norske virksomhed bliver
vi den største uafhængige aktør på det norske marked, og vi ser gode tekniske og
salgsmæssige synergier”, udtaler Jesper Lohmann. Vice direktør for DIBS.

”DIBS er den rigtige industrielle køber for Cardia. Det har været væsentligt for
os at finde en strategisk partner, som kan fortsætte udviklingen af
virksomheden. Vi er overbevist om, at DIBS gennem opkøbet vil blive den førende
aktør i det norske marked, udtaler Anders Ingebrigtsen, afgående
bestyrelsesformand for Cardia.

Yderligere information
Jesper Lohmann. Vicedir., DIBS Payment Services, telefon +45 27 13 10 48
Eric Wallin, VD, DIBS Payment Services, Telefon: +46 70 329 77 74

For yderligere informationer: www.dibs.dk og www.cardia.no

DIBS Payment Services är Nordens ledande oberoende leverantör av funktionella,
säkra och innovativa betaltjänster för handel via Internet. DIBS hanterar
dagligen mer än 5 000 kunders transaktioner och har 45 medarbetare i Stockholm,
Göteborg, Oslo, Köpenhamn, Ålborg och Helsingfors.

Attachments

09032174.pdf