Til OMX Den Nordiske Børs København A/S København den 7. september 2007 Fondsbørsmeddelelse nr.14, 2007 / Mondo A/S Mondo A/S offentliggør Prospekt Resumé: Mondo A/S offentliggør den 10. september 2007 Prospekt i forbindelse med to rettede emissioner (to apportindskud) og udstedelse af nye aktier på OMX Den Nordiske Børs København A/S. Idet der henvises til fondsbørsmeddelelser nr. 2/2007 af 4. januar 2007 og nr. 5/2007 af 3. april 2007, blev det oplyst, at bestyrelsen i Mondo A/S har truffet beslutninger om at købe Aqcel-gruppen samt konsolidere Mondo A/S ved erhvervelse af 5,26% af aktierne i datterselskabet Mondo Solutions og dermed opnå 100% ejerskab heraf. I den forbindelse har Selskabets bestyrelse udnyttet bemyndigelsen i Selskabets vedtægter § 14.3 til udstedelse af 8.106.990 styk nye aktier a nominelt DKK 1,0 som delvis betaling for erhvervelserne. Baggrunden for udarbejdelsen af prospekt Formålet med kapitaludvidelsen er en eksekvering af den ved børsintroduktionen annoncerede opkøbsstrategi samt en konsolidering af Mondo A/S. På Generalforsamlingen den 12. april 2007 besluttede bestyrelsen at forhøje Selskabets aktiekapital med nominelt DKK 545.000 svarende til 545.000 styk nye aktier a nominelt DKK 1 som vederlag til erhvervelsen af 5,26% af aktierne i Mondo Solutions A/S og opnåelse af 100% ejerskab. Det fulde ejerskab af Mondo Solutions A/S er en vigtig konsolidering af moderselskabet Mondo A/S. De nye aktier er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 26. april 2007. I forlængelse af den underskrevne købsaftale den 4. januar 2007, vedrørende købet af virksomheden Aqcel, er der foretaget en aktieudvidelse på nominelt DKK 7.561.990 svarende til 7.561.990 styk nye aktier af nominelt DKK 1. Prisen på Aqcel er DKK 60 mio., som betales ved DKK 10 mio. kontant samt ved udstedelse af 7.561.990 styk nye aktier til en samlet kursværdi på DKK 50 mio. De nye aktier er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 10. august 2007. Emissionen De rettede emissioner svarer til en udvidelse af aktiekapitalen på nominelt DKK 8.106.990 fordelt på i alt 8.106.990 styk aktier a nominelt DKK 1,0. Aktiekapitalen forøges fra nominelt DKK 25.561.824 fordelt på 25.561.824 styk aktier a nominelt DKK 1,0 til nominelt DKK 33.668.814 fordelt på 33.668.814 styk aktier a nominelt DKK 1,0. Tegningskurserne vedrørende de to rettede emissioner har faste, men individuelle kurser. For den rettede emission vedrørende de 545.000 styk nye aktier a nominelt DKK 1, er tegningskursen DKK 6,15. Kursen er mellem sælger og køber aftalt til lukkekursen for Mondo A/S på OMX Den Nordiske Børs København A/S den 2. april 2007. For emissionen vedrørende de 7.561.990 styk nye aktier a nominelt DKK 1, er tegnings-kursen DKK 6,61. Kursen er fastsat på basis af Mondo A/S' lukkekurser på OMX Den Nordiske Børs København A/S fire dage før den indgåede betingede købsaftale den 4. januar 2007 samt en aktuel kurs på Mondo A/S på DKK 7,40 den 4. januar 2007. Emissionen svarer til en forøgelse af aktiekapitalen på 31,72%. Kapitalforhøjelsen sker med henvisning til § 14.3 i Selskabets vedtægter. Horwath Revisorerne har afgivet uafhængig vurderingsberetning af de erhvervede selskaber, der indgår som bilag til Prospektet. Forventninger Ledelsen for Mondo A/S fastholder resultatforventningerne for 2007 som meddelt i halvårsmeddelelsen for 2007, se selskabsmeddelelse nr. 13/2007 offentliggjort den 31. august 2007. Tidsplan Prospektmeddelelse 7. september 2007 Offentliggørelse af Prospekt 10. september 2007 Første noteringsdag på OMX Den Nordiske Børs København A/S 17. september 2007 Prospektet kan rekvireres fra den 10. september 2007 ved henvendelse til Mondo A/S på adresse: Mondo A/S Lersø Park Allé 107, DK-2100 København Ø Telefon: +45 39 13 02 00 Telefax: +45 39 13 02 01 Eller downloades på Selskabets hjemmeside: www.mondo.dk Morten Steen Jørgensen Anders Chr. Andersen Bestyrelsesformand Adm. direktør For yderligere oplysninger Administrerende direktør Anders Chr. Andersen, Mondo A/S aca@mondo.dk Tlf.: 39 13 02 00
CORRECTION: Mondo A/S offentliggør Prospekt
| Source: Mondo