Capee fmba. har erhvervet en attraktiv portefølje med 70 italienske ejendomme


Capee fmba. har erhvervet en attraktiv portefølje med 70 italienske ejendomme.
Erhvervelsen er endelig efter gennemførelse af tilfredsstillende due diligence. 

Med investeringen udgør værdien af foreningens ejendomsportefølje DKK 2.147
mio. Foreningen forventer et samlet årligt afkast til investorer på 10 % målt
over 10 år.

På OMX Den Nordiske Børs bliver Capee fmba. dermed den største uafhængige
forening, som investerer i fast ejendom. 

Alle ejendommene i porteføljen er udlejet til Telecom Italia. Lejekontrakten er
gensidigt uopsigelig indtil udgangen af 2021, hvor Telecom Italia har mulighed
for at forlænge lejemålene med yderligere 6 år. Huslejen reguleres hvert år med
1,43 %, og Telecom Italia er forpligtet til at sørge for både indvendig og
udvendig vedligeholdelse, samt at betale øvrige driftsudgifter. 

Den samlede købesum udgør DKK 1.884 mio. Købesummen vederlægges ved kontant DKK
87 mio. samt 2.050.000 stk. foreningsbeviser á nominelt DKK 100, svarende til
nominelt DKK 205 mio. I den forbindelse gennemføres en kontant rettet emission.
Foreningens samlede kapital udgør efter gennemførelse af emissionen 4.429.000
stk. foreningsbeviser á DKK 100 svarende til nominelt DKK 442,9 mio. Herudover
overtages eksisterende lån for DKK 1.593 mio. 

I selskabsmeddelelse nr. 7 af 12. juli 2007 oplyste Capee fmba., om den
betingede erhvervelse af ejendommene. For nærmere oplysninger vedr. porteføljen
og konsekvenser af investeringen henvises til denne meddelelse. 


Med venlig hilsen

Teddy Jacobsen
Bestyrelsesformand


For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Teddy Jacobsen, bestyrelsesformand
Telefon: 4050 3062
E-mail: info@capee.dk

eller

Direktør Troels Gunnergaard
Capinordic Property Management A/S (administrationsselskab)
Telefon: 8816 3000
E-mail: info@capee.dk

Attachments

selskabsmedd 11_07.pdf