Ikast-Bording Elite Håndbold A/S går på First North


Denne meddelelse må ikke frigives, offentliggøres eller distribueres i USA,
Canada, Storbritannien, Nordirland, Japan eller Australien. Denne Meddelelse er
ikke et udbud af værdipapirer til salg. 

Meddelelse nr. 1				             21. september 2007

Ikast-Bording Elite Håndbold A/S går på First North
Ikast-Bording Elite Håndbold A/S meddeler, at selskabet har søgt sine aktier
optaget til handel på First North. Prospektet vedrører et udbud på mellem
6.481.482 og 8.333.334 styk aktier á nominelt DKK 5 til DKK 5,40 per aktie.
Prospektet frigives mandag den 24. september 2007 og kan fra
frigivelsestidspunktet downloades via www.ibeh.dk og www.capitrader.dk 
Ikast-Bording Elite Håndbold A/S meddeler, at selskabet har søgt sine aktier
optaget til handel på First North. Ved maximumstegning forventer selskabet at
opnå et bruttoprovenu på DKK 45 mio. og DKK 35 mio. ved minimumstegning.
Minimumstegningen er sikret ved forhåndstegninger for DKK 15 mio. og yderligere
tegningsgarantier for DKK 20 mio. Kapitalforhøjelsen er en vigtig del af
strategien for Ikast-Bording Elite Håndbold A/S til udvikling af et succesfuldt
forretningsgrundlag for selskabet. 
”Ikast-Bording Elite Håndbold A/S går på First North for at hente kapital til
en styrket sportsudvikling i klubben kombineret med en stærk konsolidering af
selskabets ejendomsportefølje. Provenuet sikrer, at vi kan give vores
aktionærer en god og sikker investering kombineret med gode
håndboldsoplevelser. Dette er en vigtig milepæl i dansk håndboldshistorie”,
udtaler adm. Direktør Simon Kirk. 

Ikast-Bording Elite Håndbold A/S
Ikast-Bording Elite Håndbold A/S beskæftiger sig med kvindehåndbold på dansk og
internationalt topplan, samt ejendomsinvesteringer i Skandinavien. Selskabet
har med de to forretningsområder forstået at få skabt et solidt økonomisk
fundament under selskabet, samt sikret at selskabet vil kunne give et godt
afkast til aktionærerne. 
Selskabets forretning består af kvindeholdet Ikast-Bording i Tomsligaen og de
deraf afledte indtægter fra sponsorer, TV-rettigheder og andre håndbold
relaterede indtægter. Selskabet ejer i alt 6 danske erhvervsejendomme og 6
svenske erhvervs- og boligejendomme, med en samlet investeringssum på DKK 230
mio. Samtlige ejendomme er fuldt udlejet på gode lejekontrakter. 

Aktieudbuddet
Udbuddet er et offentligt udbud i Danmark. Der udbydes mellem 6.481.482 og
8.333.334 styk nye aktier á nom. DKK 5. Udbuddet udgør mellem 80% og 84% af
Ikast - Bording Elite Håndbold A/S's samlede aktiekapital efter emissionen.
Udbudsprisen er DKK 5,40 per aktie, hvorved værdien af det samlede udbud er
mellem DKK 35 og DKK 45 mio. Udbuds- og tegningsperioden løber fra og med den
1. oktober 2007 og afsluttes senest den 12. oktober 2007 kl. 16.00. Hel eller
delvis lukning af udbuddet kan finde sted før udløbet af tegningsperioden dog
tidligst den 1.oktober kl. 16.00 og vil blive meddelt via First North og
selskabets hjemmeside. De udbudte aktier forventes leveret elektronisk gennem
Værdipapircentralen. Første handelsdag for aktierne forventes at blive 25.
oktober 2007. 

Tidsplan for processen forventes at være som følger:
24. september 2007	Offentliggørelse af prospektet
25. september 2007 	Investormøder indledes
1. oktober 2007 	Tegningsperioden begynder
12. oktober 2007 	Tegningsperioden udløber, senest
15. oktober 2007 kl. 8.30 	Tildeling offentliggøres, senest
19. oktober 2007 	Afvikling og afregning
25. oktober 2007 	Første handelsdag på First North

I tilfælde af tidligere afslutning af udbuddet vil efterfølgende datoer
eventuelt blive fremrykket. 
Capinordic Bank A/S er udpeget som emissionsbank i forbindelse med emissionen.

Prospekt
Prospektet med tegningsblanket kan fra den 24. september 2007 bestilles ved
henvendelse til: 


Capinordic Bank A/S
Strandvejen 58, Postboks 69
2900 Hellerup
Tlf.: 88 16 30 00
Email: infoprospekt@capinordic.com

Personer bosiddende i Danmark kan desuden downloade prospektet med
tegningsblanket fra Ikast - Bording Elite Håndbold A/S hjemmeside: www.ibeh.dk
eller fra www.capitrader.dk. 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Adm. Direktør			Bestyrelsesformand
Simon Kirk				Palle Høj
Ikast - Bording Elite Håndbold A/S		Ikast - Bording Elite Håndbold A/S
Tlf: 20403618			Tlf: 20249998
Email: Simon@ibeh.dk			Email: PAH@hflc.dk


Certified Adviser
Søren Jonassen
Horwath Revisorerne
Strandvejen 58
2900 Hellerup
Tlf.: 39 29 25 00


Besøg www.ibeh.dk for mere information om Ikast - Bording Elite Håndbold A/S

Attachments

fondsbc3b8rsmeddelelse nr 1.doc