Tegningsmeddelelse Investeringsinstitutforeningen BankInvest Mix, Afdeling BankInvest Mix 70+


Tegningen af investeringsbeviser i Investeringsinstitutforeningen BankInvest
Mix, Afdeling BankInvest Mix 70+ (fondskode DK006008909-2) til fast kurs blev
afsluttet tirsdag den 18. september 2007. 

Da tegningsperioden sluttede den 18. september 2007 var der modtaget ordrer fra
3808 investorer på i alt 940.539 stk. investeringsbeviser, hvilket vil sige,
at der er indbetalt nominelt kr. 95.934.978 i Investeringsinstitutforeningen
BankInvest Mix, Afdeling BankInvest Mix 70+. 

Afdelingen kan investere i andele i danske eller udenlandske foreninger,
investeringsinstitutter eller afdelinger heraf, således at afdelingen
investerer som de i § 108, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. nævnte
foreninger. 

Afdelingen baserer sine investeringer på BI Asset Management Fondsmæglerselskab
A/S' analyser og forventninger til markedsudviklingen. 

De nye investeringsbeviser vil blive optaget til handel på OMX Nordic Exchange
Copenhagen A/S med første noteringsdag den 25. september 2007. Afdelingen er
samtidig åben for løbende emission til dagskurs. 

For yderligere oplysninger om foreningen henvises til dennes tegningsprospekt,
som blandt andet kan hentes via hjemmesiden www.bankinvest.dk. 


Med venlig hilsen
BI Management A/S


Christina Larsen
Direktør