ComX og Comendo afslutter due diligence-perioden


MEDDELELSE NR. 35 
28. september 2007

ComX og Comendo afslutter due diligence-perioden

- - -

Resume: ComX og Comendo har siden juli 2007 gennemgået due diligence der er
forløbet som forventet.                                                    

ComX og Comendo er med udgangen af september ved at være færdige med            
gennemgangen af begge virksomheder. Ledelserne konstaterer at due diligence     
perioden er gået som forventet. Yderligere og afsluttende forhandlinger pågår   
over de næste måneder frem til udgangen af 2007.                                

Uddrag fra pressemeddelelse 25. juli 2007:                                     
De to selskaber har begge i en periode været på udkig efter samarbejdspartnere,
som ved en sammenlægning dels kunne supplere forretningerne, dels kunne give   
bedre kritisk masse.                                                           

ComX og Comendos koncept er umiddelbare supplerende og med den hastige udvikling
på både produkt og marked, forventes det, at de to virksomheder sammen vil kunne
opnå betydelige synergier i kraft af bedre og bredere ydelser til kunder, samt  
større mulighed for at overføre koncepterne internationalt.                     

ComX har erfaring med privatkunder og håndtering af de tre tjenester: internet, 
IP- telefoni samt tv, ComX har desuden erfaring med håndtering af fibernet.     
Comendo har it-sikkerhed og hosting som kernekompetence, Comendo har tillige et 
erhvervskoncept samt erfaring med IP-telefoni.                                  

”Vi har - fra vi indgik i ejerskabet af ComX - ønsket at få ComX ind i en større
sammenhæng, og med ideerne om en sammenlægning med Comendo er der en række      
faktorer som nu har mulighed for at falde på plads. Vi står f.eks. over for at  
skulle tilbyde vores ydelser til erhvervsvirksomheder, men har ikke erfaringen. 
Den kommer Comendo med” udtaler adm. dir. Finn Helmer, ComX.                    

”Comendo og ComX passer sammen som legoklodser”, udtaler adm.dir. Martin       
Sundahl, Comendo, ”Det mulige fælles koncept har givet os blod på tanden til at
indgå mere forpligtende forhandlinger, og vi glæder os til at komme i gang med 
samarbejdet.”                                                                  

- - -

Yderligere oplysninger:  
Adm. direktør Finn Helmer
Telefon 70 22 22 29      
E-mail: finn@helmer.com  
Se også: www.comx.dk     

Adm. direktør Martin Sundahl     
Telefon 70 25 22 23              
E-mail: martin.sundahl@comendo.dk
Se også: www.comendo.dk          

Om ComX                                                                         
ComX leverer Danmarks - teknisk set - mest stabile bredbåndsplatform og er med  
35.500 tilsluttede husstande også den førende. ComX er fra 2002 og leverer      
højhastigheds bredbånd, som kan opgraderes til 10 Gbit/s hovedsageligt gennem   
vort eget 300 km fibernet. ComX bor i Albertslund hvorfra vore 100 medarbejdere 
bl.a. servicerer vore kunder døgnet rundt. ComXs kunder er beboere i alle slags 
bolig- og grundejerforeninger.                                                  

Om Comendo A/S                                                                  
Den børsnoterede IT koncern Comendo A/S, er pionér i Skandinavien indenfor      
it-sikkerheds services. Koncernen består af Comendo A/S, Virus112 A/S, Telsome  
ApS, Consisto A/S og Hosting2 ApS. Comendo A/S kan derfor tilbyde løsninger     
indenfor it-sikkerhed, IP og mobiltelefoni samt hosting og outsourcing af       
virksomhedens serverpark. Selskabets avancerede datanetværk består af ni        
fiberforbindelser og tre topsikrede datacentre med fuld failover. Mere end 375  
partnere sælger selskabets løsninger, og selskabet har mere end 27.000          
erhvervskunder. Comendo A/S har kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Spanien og
beskæftiger knap 100 medarbejdere.

Attachments

meddelelse 35 - comx2.pdf