Resultat af aktieudvidelse i Formuepleje Epikur A/S: 300,6 mio. kr.


Formuepleje Epikur A/S har planmæssigt afsluttet aktieudvidelse og kan herved
meddele, at der er tegnet aktier for 300.606.500 kr. mod budgetteret 250 mio.
kr. 

Aktieudvidelsen er bredt fordelt på 200 investorer, der har tegnet aktier for
gennemsnitligt 1,5 mio. kr. Selskabet har nu ca. 4.000 aktionærer, heraf ca. 50
nye. 

Efter aktieudvidelsen udgør egenkapitalen 4,7 mia. kr., mens selskabets
portefølje af obligationer og aktier vil udgøre 15 mia. kr. Provenuet anvendes
til yderligere investeringer i aktier og obligationer i henhold til selskabets
investeringsstrategi. 

Den større egenkapital betyder, at selskabets faste omkostninger nu yderligere
kan nedbringes og for den forøgede portefølje vil det faste
administrationshonorar nu udgøre 0,25% p.a. 

Der udstedes således 370.000 stk. nye aktier á 100 kr. til en tegningskurs på
812,45. De nye aktier afregnes den 11. oktober 2007 og første noteringsdag for
de nye aktier er 18. oktober 2007. 

Formuepleje Epikur har siden 1991 eksisteret som et klassisk porteføljeselskab,
der investerer i obligationer og aktier efter Nobelprisbelønnede
investeringsmodeller. 

Yderligere information omkring denne fondsbørsmeddelelse kan fås ved
henvendelse til direktør Erik Møller på tlf. 87 46 49 13. Se også
www.formuepleje.dk.

Attachments

20071009 tegningsresultat epikur.pdf