Jeudan får DKK 635 mia. ved fuldtegnet emission


I perioden 28. september til 11. oktober 2007 udbød Jeudan A/S 1.155.014 stk.
nye aktier a nominelt DKK 100 til kurs DKK 550 med fortegningsret for
eksisterende aktionærer i forholdet 5 til 1, jf. Selskabets meddelelse nr. 143
af 17. september 2007 og prospektet af samme dato. 

Resultat af emissionen blev, at der blev tegnet 1.154.892 stk. nye aktier, idet
aktionærer (svarende til 0,01% af de udbudte aktier) valgte ikke at udnytte
eller sælge deres tegningsretter, og Jeudan opnåede hermed et bruttoprovenu på
DKK 635,2 mio. 

De nye aktier opnår rettigheder fra tidspunktet for registreringen af
kapitaludvidelsen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 15. oktober 2007. 

Efter registrering af de nye aktier udgør Jeudans nominelle aktiekapital DKK
692.996.400, fordelt på 6.929.964 aktier a DKK 100. 

De nye aktier optages til notering på OMX Nordic Exchange Copenhagen 17.
oktober 2007 i fondskoden for de eksisterende aktier (DK0010171362). 

Kapitaludvidelsen giver ikke anledning til ændringer i Selskabets tidligere
offent-liggjorte forventninger til de økonomiske resultater for 2007. 


Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 33 41 41 41
Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 70 10 60 70

Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.

Jeudan er en af Danmarks største ejendomsvirksomheder med et samlet areal til
udlejning på knap en halv million kvadratmeter. Koncernen investerer i og
driver større kontorejendomme i København og er ved at overtage en stor
portefølje af retailejendomme i Storkøbenhavn og på Sjælland. Koncernen har
desuden et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og
entreprenørydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret
på kerneværdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 225
medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på OMX Den Nordiske Børs København
(JDAN). www.jeudan.dk.

Attachments

144.pdf