Kristian Falnes udnævnes til investeringsdirektør i SKAGEN Fondene


Kristian Falnes, forvalter af aktiefonden SKAGEN Vekst og aktionær i SKAGEN AS,
udnævnes til investeringsdirektør i SKAGEN Fondene. Han har været ansat i
SKAGEN AS i ti år hvor han har vist glimrende resultater som forvalter af
aktiefonden SKAGEN Vekst. 

"Jeg ser frem til at tiltræde stillingen og glæder mig til nye udfordringer.
Men udskiftningen af investeringsdirektør betyder ikke en retningsændring i
forvaltningen. Nøglen til SKAGENs succes er investeringsfilosofien, som vi har
været tro over for lige fra begyndelsen i 1993. Den ligger fast," siger
Kristian Falnes, tiltrædende investeringsdirektør. 

Afgørende investeringsdirektør Kristoffer Stensrud vil fortsat have ansvaret
for den globale Emerging Markets fond SKAGEN Kon-Tiki. Siden sin lancering i
2002 er fondens kapital under forvaltning vokset til 19,2 mia. kr. 

"Kristian er det naturlige valg og den bedste kandidat til stillingen. Han har
solid erfaring med at praktisere vores investeringsfilosofi og en central rolle
i forvalterteamet. Jeg overbevist om, at han vil videreføre det gode arbejde,
som Kristoffer Stensrud har udført som investeringsdirektør. Kristoffer har
længet ønsket at koncentrere sig rent om den faglige del af sit arbejde og
bruge mindre tid på administrative opgaver," siger Harald Espedal, adm.
direktør i SKAGEN Fondene. 
 
Fondenes forvaltning forbliver uændret: Kristoffer Stensrud og Knut Harald
Nilsson vil fortsat have ansvaret for SKAGEN Kon-Tiki, og Kristian Falnes og
Beate Bredesen arbejder videre sammen om forvaltningen af SKAGEN Vekst. Alle
forvalterne deltager aktivt i porteføljearbejdet, og udskiftningen af
investeringsdirektør ændrer ikke på dette. 

For yderligere oplysninger, læs vedhæftede pressemeddelelse eller kontakt
SKAGEN Fondene i Danmark ved Johan Horstmann, Christian Jessen og Kenneth Lund
Petersen på telefon +45 33 41 76 52 eller e-mail cje@skagenfondene.dk

Attachments

pressemeddelelse investeringsdirektr _dk_.pdf