Nedjustering


Meddelelse nr.  21 - 2007 til OMX Den Nordiske Børs København A/S               
						   2007.11.13                                                             











På baggrund af resultatudviklingen i september og oktober nedjusterer Brødrene A
& O Johansen A/S resultatforventningerne for 2007 fra ca. 110 mio. kr., som     
meddelt i delårsrapport for 1. halvår 2007 af 28. august 2007, til ca. 80 mio.  
kr. før skat.                                                                   
                                                                                
3. kvartal 2007 var præget af store leveranceproblemer efter ibrugtagning af nyt
IT-system på logistikområdet ultimo juni 2007. Som følge heraf blev der afholdt 
ekstraordinære omkostninger til øget bemanding på centrallageret samt til       
distribution af varer. Samtidig medførte ekstraordinært store varereguleringer  
et fald i bruttoavanceprocenten på 1,3 % i forhold til samme periode sidste år. 
Endvidere forårsagede leveranceproblemerne, at AO-koncernen mistede             
markedsandele, specielt i sidste del af perioden.                               

Leveranceproblemerne er først blevet løst i oktober 2007, og ledelsen forventer 
nu, at omsætningen i 4. kvartal 2007 vil blive realiseret på niveau med samme   
periode sidste år.                                                              

Selskabets delårsrapport for 1. - 3. kvartal 2007 offentliggøres den 16.        
november 2007.                                                                  



Med venlig hilsen                                                               

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S                                                     



Niels A. Johansen                                                               
adm. direktør				                                                               






















                                                               Nedjustering2.doc

Attachments

nedjustering2.pdf