Delårsrapport for koncernen 3. kvartal 2007


FONDSBØRSMEDDELELSE NR 65
22. november 2007


             Delårsrapport for koncernen 3. kvartal 2007


*           Koncernens resultat for perioden 1. januar - 30.
  september 2007 udgør EUR 9,9 mio før skat og EUR 7,4 mio efter skat
*           Resultatet er påvirket af værdireguleringer på
  investeringsejendomme på EUR 10,6 mio
*           Koncernens ledelse nedjusterer forventningerne til
  resultatet for 2007 til mellem EUR 13,0 mio og EUR 15,0 mio før
  skat. Tidligere forventedes et resultat før skat på mellem EUR 16,0
  mio og EUR 18,0 mio. Nedjusteringen begrundes med urealiserede tab
  på rentesikringsaftaler som følge af de seneste måneders
  renteudsving
*           Der er medregnet gevinster på rentesikringsaftaler på i
  alt netto EUR 1,1 mio i perioden. I 3. kvartal 2007 har koncernens
  rentesikringsaftaler givet et urealiseret tab på EUR 1,4 mio som
  følge af de seneste måneders renteudvikling. Efter periodens udløb
  er det urealiserede tab steget med EUR 0,8 mio til i alt EUR 2,2
  mio
*           I perioden 1. juli - 30. september 2007 indgik koncernen
  købsaftale på i alt tre ejendomme til en samlet anskaffelsessum på
  EUR 26,8 mio
*           Koncernen har i perioden fra 1. januar - 30. september
  2007 indgået købsaftaler på ejendomme til en samlet værdi af EUR
  40,7 mio. Af disse er ejendomme for EUR 10,3 mio endnu ikke
  overtaget pr 30. september 2007
*           Alle koncernens ejendomme er købt således, at de
  genererer positiv likviditet fra første dag
*           Victoria Properties har i marts 2007 indgået en
  rammeaftale med FIH om lån af op til EUR 114,0 mio, hvoraf EUR 63,2
  mio er udnyttet pr 30. september 2007. I september 2007 er
  lånerammen forhøjet med yderligere EUR 10,0 mio til EUR 124,0 mio
*           Efter periodens udløb har koncernen indgået købsaftale på
  en nyopført ejendom i Frankfurt, direkte til Mainfloden, til en
  anskaffelsessum på EUR 40,6 mio (inklusive købsomkostninger).
  Ejendommen blev overtaget den 15. oktober 2007, hvor den stod
  indflytningsklar
*           Leif Jensen, administrerende direktør i VKR Holding A/S,
  er den 5. september valgt til bestyrelsen og indtrådt som ny
  bestyrelsesformand
*           Victoria Properties har fastlagt hovedvilkårene samt
  aftalegrundlaget for sine planlagte ejendomsfonde, og der er
  indgået aftale med Boris N. Kjeldsen (adm direktør for DADES), John
  R. Frederiksen (bl.a. bestyrelsesformand i Sjælsø Gruppen A/S) samt
  bestyrelsesmedlem og kerneaktionær Lars Thylander om medlemskab af
  fondenes investeringskomité
*           Den første fond forventes etableret inden udgangen af 1.
  kvartal 2008
*           Victoria Properties har indgået aftale med Thylander &
  Company, der betyder, at mandataftalen ophører i november 2007,
  samt at Victoria Properties overtager search and select teamet fra
  Thylander & Company

Victoria Properties' egen portefølje
Den samlede regnskabsmæssige anskaffelsessum for koncernens egen
portefølje af ejendomme (inklusive købsomkostninger) udgør EUR 91,4
mio pr 30. september 2007. Herudover er der erhvervet ejendomme for i
alt EUR 50,9 mio, som ikke er overtaget pr 30. september 2007,
hvorefter den samlede anskaffelsessum for erhvervede ejendomme udgør
EUR 142,3 mio. Målet er at investere i alt ca EUR 150,0 mio. Da
Victoria Properties har indgået betinget købsaftale på endnu en
ejendom i Frankfurt, forventer koncernen, at dette mål nås inden
udgangen af 4. kvartal 2007.

Fund og Asset Management
Victoria Properties har i perioden fortsat det målrettede arbejde medat fastlægge sit fondskoncept, herunder investeringsstrategi,
gearing, omkostningsstruktur, afkast og udlodning samt vurdering af
risici. I samarbejde med nogle af landets førende eksperter inden for
fondskonstruktioner har Victoria Properties lagt vægt på, at fondenes
koncept skal leve op til best practice på markedet, hvilket afspejles
i såvel den kommercielle som den juridiske struktur.

Der er i aftalekomplekset for fondene lagt vægt på, at enhver
mulighed for interessekonflikt mellem Victoria Properties og fondene
er elimineret, lige som der er etableret en gennemsigtig
honorar-struktur i forbindelse med koncernens administration af
fondene. Dette er med til at sikre, at Victoria Properties som
porteføljeforvalter har præcis de samme interesser i fondene, som de
eksterne investorer har.

Et centralt element i Victoria Properties ejendomsfonde er, at de
bygger på et unikt kendskab til ejendomsmarkedet, idet ledelsen og
investeringsteamet består af særdeles solide og kompetente
ejendomsfolk med dokumenterede resultater.

Beslutninger vedrørende køb og salg af ejendomme træffes af fondenes
investeringskomité, der foruden tre ledende medarbejdere hos Victoria
Properties udgøres af tre eksterne medlemmer med lang erfaring inden
for ejendomsmarkedet: Boris N. Kjeldsen (adm direktør for DADES),
John R. Frederiksen (bl.a. bestyrelsesformand i Sjælsø Gruppen A/S)
samt bestyrelsesmedlem og kerneaktionær i Victoria Properties, Lars
Thylander. Samtlige medlemmer af investeringskomitéen investerer egne
midler i fondene. Det er således også her sikret, at
investeringskomitéen har de samme interesser i fondene, som de øvrige
investorer har.

Victoria Properties' investeringsteam vil blive rådgivet af et tysk"advisory board" bestående af op til seks personer med indgående
kendskab til såvel det tyske ejendomsmarked som de geografiske
områder, hvor fondene investerer. Det rådgivende organ forventes
sammensat, så medlemmerne supplerer hinanden fagligt med specifik
erfaring inden for eksempelvis ejendomssalg/-administration,
finansiering og lokalpolitik.

Victoria Properties er i forhandlinger med potentielle investorer om
investering i fondene. Victoria Properties har arbejdet intenst på at
optimere og færdiggøre konceptet for fondene og har som en konsekvens
heraf valgt at forlænge perioden for 1st closing til 31. marts 2008.

Kontaktperson:

Michael Sehested, adm direktør, telefon 70 27 01 99
Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato aflagt delårsrapporten pr
30. september 2007 for Victoria Properties.

Delårsrapporten for 3. kvartal 2007 aflægges i overensstemmelse med
indregnings- og målingsbestemmelser i International Financial
Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU, jf afsnittet om
anvendt regnskabspraksis. Delårsrapporten er herudover udarbejdet i
overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til
delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at den valgte regnskabspraksis er
hensigtsmæssig, således at delårsrapporten giver et retvisende
billede af koncernens aktiver, passiver, resultat og finansielle
stilling pr 30. september 2007.



København, den 22. november 2007


I bestyrelsen



Leif Jensen                          Bendt lensgreve
Wedell                            Mads N. Clausen
Formand



Lars Skanvig                        Lars
Thylander
Sebastian C. Poulsen




I direktionen


Michael Sehested
Administrerende direktør


Den fulde meddelelse kan downloades i pdf-format

Attachments

Q3.2007