Meddelelse nr. 33


30. november 2007
                                                               Meddelelse nr. 33




Stemmerettigheder og samlet kapital for Rovsing A/S                             

I henhold til §17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om         
udsteders oplysningsforpligtelser bekendtgøres det hermed, at Rovsing A/S'      
samlede aktiekapital udgør kr. 15.948.648 fordelt i 15. 948.648 aktier à kr.    
1,00 svarende til 15. 948.648 stemmerettigheder.                                



Om Rovsing                                                                      

Rovsing udvikler systemer, software og elektronik til rumfart. Kunderne er      
internationale organisationer og virksomheder. Selskabets vækststrategi omfatter
nye forretningsområder inden for forsvars- og transportindustrierne, hvor der i 
stigende grad er behov for Rovsings kompetencer inden for design, udvikling,    
test og kvalitetssikring af avancerede systemer til kritiske funktioner.        

Som det eneste selskab inden for europæisk rumfart har Rovsing gennemført       
uafhængig kvalitetstest (ISVV) af den mest kritiske software-type (klasse A),   
hvor blot en lille fejl kan betyde tab af menneskeliv. Rovsing har siden        
etableringen i 1992 skabt en stærk position på det europæiske rumfartsmarked.   
Blandt kunderne er flere af de største europæiske virksomheder inden for        
rumfarts- og forsvarsindustri.                                                  

Rovsings tre markedssegmenter har som fælles træk, at de stiller høje krav til  
produkternes pålidelighed. I alle tre industrier spiller software en stadig     
større rolle i det færdige produkt, og der er sammenfald af visse tekniske      
standarder. Virksomhederne inden for alle tre brancher er karakteriseret ved at 
være store, multinationale og udviklingstunge med betydelig anvendelse af       
underleverandører i både udvikling og produktion.                               

www.rovsing.dk                                                                  


Yderligere oplysninger                                                          

Henrik Lunde, adm. direktør                                                     
Telefon (+45) 40 80 53 71                                                       

Rovsing A/S