Kapitalfremskaffelse


Selskabsmeddelelse for Danventures A/S  
                                        
Kapitalfremskaffelse   
                                                         
I forbindelse med det igangværende udbud af nye aktier afholder Danventures i   
dag (torsdag den 13. december) et investormøde for et begrænset antal           
investorer. På mødet vil deltagerne få følgende information:                    
Swirlnets web-shop (www.swirlnet.dk) har mange besøgende hver dag, og Swirlen   
bliver rost meget de brugere, der anvender den. Salget af Swirlen er dog på for 
lavt et niveau. Swirl® er et nyt koncept inden for træning, og dette            
nødvendig­gør en stor markeds­føringsindsats. Der er iværksat en række salgs- og
PR tiltag så som pressemøde (6. december), indslag i TV, m.m., i første omgang i
Danmark. 
                                                                       
Ledelsen vurderer, at Swirl har et væsentligt internationalt potentiale. Dette  
kan udnyttes ved samarbejde med en international partner, der allerede har et   
distributions­net. Swirlnet søger aktivt sådanne samarbejdspartnere.            
Endelig fremskynder Swirlnet den planlagte træner-portal, således at            
fitness-trænere kan rekruttere, betjene og følge egne kunders træning, når disse
har en Swirl®.                                                                  
For at kunne fortsætte markedsføring af Swirlen og videreudvikle løsningen skal 
Swirlnet have tilført kapital, hvilket er baggrunden for den tidligere          
annoncerede rettede emission, som foregår i perioden 10. - 17. december. Denne  
finansiering er af begrænset omfang, og er behæftet med en stor risiko, da der  
endnu ikke er dokumenteret salg i større omfang. Det forventes, at Danventures i
2008 laver endnu et udbud af aktier.                                            
Aktiebesiddelser pr. 13. december 2007                                          
Bestyrelsesmedlem og direktør Samir Lehaff ejer direkte og indirekte nominelt   
DKK 593.830 aktier i selskabet. Bestyrelsesmedlem Christian B. Rode ejer eller  
kontrollerer direkte og indirekte nominelt DKK 141.460 aktier i selskabet. Disse
aktiebeholdninger er uændrede i forhold til aktiebeholdningen pr. 1. januar     
2007, og kan ses specificeret i prospektet af 12. januar 2007.                  
Bestyrelsens eksterne medlemmer (Klaus H. Rasmussen, Niels Adler-Nissen og      
Flemming Bahner) ejer ingen aktier i selskabet. Certified Advisor og dennes     
relevante medarbej­dere ejer ingen aktier i selskabet. Selskabet ejer ikke selv 
egne aktier.                                                                    

På bestyrelsens vegne                                                           
Christian B. Rode                                                               

For yderligere information kontakt venligst:                                    
Adm. direktør Samir Lehaff                                                      
telefon 69 12 39 39, mobil 41 29 92 48, e-mail                                  
slehaff@danventures.com                                                         
Økonomidirektør Christian B. Rode                                               
telefon 69 12 39 39, mobil 20 64 96 26, e-mail                                  
crode@danventures.com                                                           
Certified Adviser Christian Aarosin, Ernst & Young                              
Statsautoriseret                                                                
Revisions­aktieselskab, Tagensvej 82, 2200 København N                          
telefon 35 87 28 25,                                                            
e-mail christian.aarosin@dk.ey.com

Attachments

fn meddelelse 015 2007-12-13.pdf