HNG I/S udsteder valutaindekseret obligationslån


HNG I/S udsteder valutaindekseret obligationslån (HNG AUDDKK 2009) i danske
kroner med fondskode DK0030079520. Nordea Bank Danmark A/S er af HNG udpeget
som arrangør. 

HNG AUDDKK 2009 er en valutaindekseret obligation, hvis indfrielseskurs
afhænger af valutakrydset australske dollar (AUD) over for danske kroner (DKK). 
 	
Obligationens indfrielseskurs øges, i det omfang valutakrydset AUDDKK ikke
bevæger sig uden for spændet mellem henholdsvis en øvre og en nedre grænse, der
fastsættes i forbindelse med obligationens udstedelse. Obligationen indfries
minimum til kurs 100 ved udløb den 19. januar 2009. 

Obligationen forrentes derudover med en fast rente på 0,25% i perioden fra
udstedelsesdagen til den 18. januar 2009. 

Tegning foregår fra den 7. januar 2008 kl. 09.00 til den 11. januar 2008 kl.
16.00 begge dage inklusive. 

Attachments

informationsmateriale hng execution copy.pdf pressemeddelelse 0103 2007.pdf