Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


MEDDELELSE NR. 46

10. januar 2008

Til aktionærerne i Comendo A/S

Aktionærerne i Comendo A/S, CVR-nr. 26 68 56 21, indkaldes hermed til           
ekstraordinær generalforsamling, der finder sted:

mandag, den 21. januar 2008, kl. 13:00

hos Comendo A/S

Poppelgårdvej 11 - 13, 2860 Søborg

Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent. Dirigenten udpeges af bestyrelsen i ht. § 8.7

2. Bemyndigelse til at ændre bemyndigelsen i selskabets vedtægter, § 6.1

3. Eventuelt

Ad 2)

Bestyrelsen stiller forslag om ændring af den i selskabets vedtægter, § 6.1,    
fastsatte bemyndigelse til bestyrelsen til at udstede aktier i forbindelse med
opkøb af virksomheder.Bestyrelsen stiller forslag om at forhøje bemyndigelsen
med op til DKK 30 mio., således at den nuværende bemyndigelse forhøjes fra DKK
1.703.085 til DKK 31.703.085 aktier. 

Begrundelsen for at forhøje bemyndigelsen er, at Comendo A/S i forbindelse med  
selskabets opkøb af Netmore A/S og ComX Holding A/S har behov for at udstede
yderligere aktier. Der er i begge tilfælde tale om opkøb af virksomheder inden
for Comendo A/S' forretningsområde. 

Selskabets bestyrelse har på denne baggrund stillet forslag om ændring af § 6.1 
i Comendo A/S'vedtægter til sålydende:

”6.1 Bestyrelsen er bemyndiget til at udstede op til 31.703.085 aktier á        
nominelt DKK 1 i forbindelse med opkøb af virksomheder. Hvis de nye aktier
udstedes som betaling for overtagelse af en virksomhed, skal forhøjelsen kunne
ske på anden måde end ved kontant indbetaling. Tegning skal ske til
markedskurs, svarende til gennemsnittet af børskursen for selskabets aktier de
seneste 10 børsdage. Kapitalforhøjelsen sker uden fortegningsret for de
hidtidige aktionærer. De nye aktier skal lyde på navn og skal være
omsætningspapirer. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktiers
omsættelighed. Denne bemyndigelse gælder indtil 25. oktober 2011.” 

Dagsordenen med de fuldstændige forslag henligger fra otte dage før             
generalforsamlingen på selskabets kontor til eftersyn for aktionærerne.

Adgangskort til generalforsamlingen kan rekvireres ved henvendelse til          
selskabet, att. Camilla Mathiassen. Adgangskort kan endvidere fås ved
henvendelse til selskabet på telefon 70 25 22 23 eller telefax 70 25 02 23
senest onsdag, den 16.januar 2008. 

Selskabets aktiekapital udgør DKK 21.135.569 fordelt på aktier á DKK 1. På      
generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på DKK 1 én stemme.

En aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan ikke udøve stemmeret
for de pågældende aktier på generalforsamlingen, der er indkaldt før aktierne
er noteret i aktiebogen, eller før aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin
erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog som repræsenteret på
generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes, såfremt aktierne
forud for 
generalforsamlingen er noteret i aktiebogen, eller aktionæren har anmeldt og 
dokumenteret sin erhvervelse. 

Selskabet har Danske Bank som kontoførende pengeinstitut.

Fuldmagt

For det tilfælde, at De ikke har mulighed for eller ønske om at deltage på      
generalforsamlingen, kan De fremsende en fuldmagt til selskabet, att. Camilla
Mathiassen, telefax +45 70 25 02 23, hvormed De kan bemyndige selskabets
direktør, Martin Sundahl, eller en anden af Dem udpeget person med adgang til
generalforsamlingen til at stemme på Deres vegne på generalforsamlingen. 

København, den 10. januar 2008

Bestyrelsen

---

Yderligere oplysninger:

Comendo A/S                      
Adm. direktør Martin Sundahl     
Telefon 70 25 22 23              
E-mail: martin.sundahl@comendo.dk

Se også: www.comendo.dk

Om Comendo A/S                                                                  
Den børsnoterede IT koncern Comendo A/S, er pionér i Skandinavien indenfor    
it-sikkerheds services. Koncernen består af Comendo A/S, Virus112 A/S, Telsome 
ApS, Consisto A/S og Hosting2 ApS. Comendo A/S kan derfor tilbyde løsninger     
indenfor it-sikkerhed, IP og mobiltelefoni samt hosting og outsourcing af       
virksomhedens serverpark. Selskabets avancerede datanetværk består af ni        
fiberforbindelser og tre topsikrede datacentre med fuld failover. Mere end 375  
partnere sælger selskabets løsninger, og selskabet har mere end 27.000       
erhvervskunder.Comendo A/S har kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Spanien og
beskæftiger knap 100 medarbejdere.

Attachments

comendo_fondsbrsmeddelelse_46_100108.pdf