Vedrørende udbytte for 2007 for Investeringsforeningen LD Invest


Bestyrelsen for Investeringsforeningen LD Invest har dags dato godkendt
2007-udbytterne for afdelingerne Danske Obligationer og Obligationer, lydende
på henholdsvis 3,50 pct. og 3,25 pct. 

Udbytterne for de øvrige afdelinger bekendtgøres, når årsrapporten for 2007
offentliggøres via OMX Den Nordiske Børs København den 25. marts 2008. 
I afdelingerne Danske Obligationer og Obligationer udstedes andele uden ret til
udbytte. Andelene vil kunne købes fra den 21. januar 2008 og frem til
foreningens generalforsamling den 14. april 2008. 

Herved vil investorerne i den pågældende periode kunne købe beviser i de nævnte
afdelinger uden, at de får udbetalt udbytte for året 2007. Dette udbytte ville
ellers blive beskattet hos investor, selvom vedkommende først har købt
beviserne i 2008. 

Prospekttillæg for andelene uden udbytte offentliggøres dags dato og vil
herefter kunne rekvireres på www.ldinvest.dk eller ved henvendelse til
foreningen på 3333 7171. 

Andelene uden udbytte for 2007 vil have følgende fondskoder.
Danske Obligationer	   DK006010989-0
Obligationer	         DK006012140-8

Attachments

fondsbrsmeddelelse - ld invest 2008-01-018 ex kupon.pdf