ProtektorINVEST A/S offentliggør prospekt


ProtektorINVEST A/S offentliggør prospekt                                       

Resumé                                                                          

Baggrund for optagelse til handel på First North                                

ProtektorINVEST A/S er et nystiftet selskab målrettet formuende kunder. Det er  
selskabets målsætning at fordoble aktiernes værdi hvert syvende år gennem en    
fokuseret strategi, der bl.a. lægger stor vægt på at undgå tab, at holde        
omkostningerne på et minimum og koncentrere sig om det langsigtede afkast efter 
skat.                                                                           

ProtektorINVEST A/S investerer på tværs af aktivklasser, og inddrager REITs i   
porteføljen. Strategien betyder, at vi opnår en forhøjet sandsynlighed for at   
kunne generere et højere langsigtet afkast end andre porteføljer bestående      
udelukkende af aktier og obligationer - endog ved en lavere risiko. Analyser af 
historiske afkast viser, at aktier og REITs gennem de sidste 20 år ikke har haft
negative afkast i de samme år.                                                  

Aktionærer i ProtektorINVEST får gavn af stordriftsfordele i forbindelse med    
administration, handel og finansiering i selskabet. Så længe en aktionær        
beholder sine aktier i ProtektorINVEST, er der ingen skattemæssige og           
administrative problemstillinger at forholde sig til. Det er hensigten, at både 
de administrative og de investeringsmæssige forhold skal gøre det attraktivt at 
være aktionær i selskabet.                                                      

Følgende er et resumé af visse oplysninger indeholdt i Prospektet, som          
opmærksomheden henledes på:                                                     

Resuméet bør læses som en indledning til Prospektet, men enhver beslutning om   
investering i de Udbudte Aktier af investorer bør og skal træffes mindst på     
baggrund af Prospektet som helhed.                                              

Der er risici forbundet med investering i Nye Aktier. Disse risici bør tages i  
betragtning, inden der investeres i Nye Aktier. Investorer bør overveje disse   
risikofaktorer, som er beskrevet i afsnit 3 i Prospektet samt alle øvrige       
oplysninger i Prospektet.                                                       

Dette Prospekt er udarbejdet af ProtektorINVEST A/S i forbindelse med offentligt
Udbud af minimum 995 stk. Nye Aktier á nominelt DKK 100.000. Den eksisterende   
aktionærs (EgnsINVEST Management A/S) 5 stk. Aktier a nominelt DKK 100.000      
udbydes sammen med de Nye Aktier. Aktierne er søgt optaget til handel på First  
North, der forvaltes af OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S.                     

Udbuddet gennemføres, såfremt der minimum tegnes 995 stk. Nye Aktier á nominelt 
DKK 100.000 svarende til et samlet Udbud på nominelt DKK 99.500.000. Der udbydes
maksimalt 10.000 Aktier á nominelt DKK 100.000, svarende til et samlet Udbud på 
nominelt DKK 1.000.000.000.                                                     

De Udbudte Aktier tegnes til DKK 101.500 pr. Aktie á nominelt DKK 100.000,      
franko. Kursen ligger fast i tegningsperioden.                                  

Aktierne udbydes i perioden 28. januar 2008 til 13. februar 2008, begge dage    
inklusive.                                                                      

Betaling finder sted den 19. februar 2008 mod registrering af Aktierne i        
Værdipapircentralen.                                                            

Første handelsdag på First North forventes at blive den 20. februar 2008 under  
forudsætning af, at der tegnes minimum 995 stk. Nye Aktier.                     

Udbuddet gennemføres, såfremt der minimum tegnes 995 stk. Nye Aktier á nominelt 
DKK 100.000 svarende til et samlet udbud på nominelt DKK 99.500.000. Hvis der   
ikke tegnes mindst 995 stk. Nye Aktier, vil Udbuddet blive trukket tilbage.     

Udbuddet gennemføres i henhold til dansk lov. Prospektet er udarbejdet med      
henblik på at opfylde de standarder og betingelser, der er gældende i henhold   
til dansk lov, herunder de regler, der er gældende for markedspladsen First     
North, EU Kommissionens Forordninger nr. 809/2004 af 29. april 2004 og          
Værdipapirhandelsloven.                                                         

Certified Adviser er Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.      

Kontakt vedr. ovenstående kan rettes til:                                       

Bestyrelsesformand i ProtektorINVEST A/S:	Torben Vilsgaard - 29 26 00 00        
Direktør i ProtektorINVEST A/S:		Casper H. Leth - 76 25 01 49                   

eller                                                                           

Ernst & Young Statsautoriseret                                                  
Revisionsaktieselskab 			Henrik Harbo - 86 15 99 44

Attachments

prospekt-protektor-godkendt _offentliggrelse.pdf