EDB Gruppen A/S har i dag offentliggjort sit regnskab for 2007


- Resultatet før skat blev 72,8 mio. kr. i 2007 mod 59,3 mio. kr. i 2006.
Resultatet indeholder ekstraordinære indtægter fra salg af ejendom på netto ca.
22 mio. Korrigeret herfor blev resultatet før skat ca. 50 mio. kr. 

- Den samlede omsætning i koncernen blev i 2007 911 mio. kr. mod 830 mio. kr. i
2006. 

- EDB Gruppen vil i 2008 foretage investeringer på ca. 30 mio. kr. (ca. 25 mio.
kr. over normalt niveau) i internationalisering af EG Utility's Xellent, i Lean
samt i nyt koncern it-system. 

- På den baggrund forventer EDB Gruppen et samlet resultat (EBITA) på mindst 50
mio. kr. i 2008 og et resultat før skat på ca. 40 mio. kr. 

- Ledelsen forventer at opnå en omsætning på over 1 mia. kr. i 2008. 

- EDB Gruppen A/S indbyder analytikere, investorer og medier til
informationsmøde om selskabets Årsrapport 2007 i dag torsdag den 31. januar
2008 kl. 15.00 hos Carnegie Bank A/S, Ovengaden neden Vandet 9B, 1414 København
K. 

Tilmelding kan ske på telefon 44 74 76 43 hos Jesper Andersen eller via mail
til jpn@edbgruppen.dk.

Attachments

eg_aarsrapport_dk_07.pdf