Tildeling af warrants til medarbejdere i FirstFarms A/S samt ændring af vedtægter


Bestyrelsen i FirstFarms A/S har i dag besluttet at tildele 12.500
stk. warrants til medarbejdere i FirstFarms A/S i henhold til
warrantprogram vedtaget af bestyrelsen den 10. oktober 2006. Ingen
medlemmer at bestyrelsen eller direktion får tildelt warrants.

De tildelte warrants giver indehaverne ret til at tegne i alt
nominelt kr. 1.250.000 aktier i Selskabet, og bestyrelsen har
samtidig truffet beslutning om forhøjelse af selskabets kapital med
op til nominelt kr. 1.250.000 uden fortegningsret for de eksisterende
aktionærer ved udnyttelse af de tildelte warrants.

Udnyttelseskursen for de tildelte warrants er kr. 133,00 pr. aktie á
nominelt kr. 100 med et tillæg på 5 % p.a. Kr. 133,00 svarer til
lukkekursen den 31. januar 2008.

En tredjedel af de tildelte warrants kan udnyttes tre år efter
tildelingstidspunktet, yderligere en tredjedel kan udnyttes efter
fire år og den resterende tredjedel kan udnyttes fem år efter
tildelingstidspunktet. De tildelte warrants udløber efter seks år fra
tildelingstidspunktet.

Bestyrelsens beslutning er optaget i pkt. 6.1 (b) i selskabets
vedtægter med bilag 6.1 (b), der indeholder vilkårene for de tildelte
warrants. De nye vedtægter kan ses af bilaget til meddelelsen.


For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller
kontakt adm. direktør Kim Stokholm på telefon +45 75 86 87 87.

Attachments

Fondsbrsmeddelelse Vedtgter februar 2008