Meddelelse nr. 38


21. februar 2008
                                                               Meddelelse nr. 38


TÜV/DVN/Rovsing er valgt til at lave uafhængig sikkerhedsvurdering af CITYRINGEN
i København                                                                     

Metroselskabet I/S har annonceret, at et konsortium bestående af TÜV Rheinland  
Intertraffic GmbH, Det Norske Veritas Danmark A/S og Rovsing A/S er valgt til at
foretage den uafhængige sikkerhedsvurdering af den nye CITYRINGEN metro, som    
skal bygges i København.                                                        

TÜV/DVN/Rovsing konsortiet bliver ansvarlig for sikkerhedsvurderingen af hele   
CITYRINGEN metroen, startende med systemsikkerhedskoncepter og forsættende med  
design, opbygning og installationsfaserne op til endelig godkendelse for opstart
af passagerdrift. Arbejdets omfang vil blandt andet indbefatte bygninger,       
tunneler, spor, energi, rullende lager og det automatiske togkontrolsystem til  
den påtænkte fuldautomatiske drift.                                             

Konsortiet vil have langvarig og enestående ekspertise i udarbejdelse og        
vurdering af sikkerhedsanalyser for alle relevante komponenter i metrosystemer. 
TÜV Rheinland Intertraffic, som er leder af konsortiet, vil blandt andet være   
ansvarlig for de overordnede sikkerhedskoncepter, systemintegration, rullende   
lager og det automatiske togkontrolsystem. Det Norske Veritas vil primært være  
ansvarlig for vurderingen af bygninger og tunnelkonstruktionerne, ligesom de vil
være ansvarlig for operationelle og vedligeholdelses aspekter. Rovsing vil      
bidrage med sin ekspertise inden for verifikation og validering af kvalitets- og
sikkerhedskritisk software.                                                     

Den nye CITYRINGEN metro vil gå fra Københavns Hovedbanegård via Rådhuspladsen  
og Kongens Nytorv, under Frederiksstaden til Østerport, Trianglen, Ydre         
Østerbro, Frederiksberg, Vesterbro og tilbage til Københavns Hovedbanegård.     
Banen vil være 15 kilometer lang og få 17 underjordiske stationer. Byggeriet vil
starte i 2010, og banen forventes klar til passagerdrift i 2018.                

Som tidligere meddelt offentliggør Rovsing fredag den 27. februar 2008          
regnskabsrapport for 1. halvår 2007/08.                                         


Om Rovsing                                                                      

Rovsing udvikler systemer, software og elektronik til rumfart. Kunderne er      
internationale organisationer og virksomheder. Selskabets vækststrategi omfatter
nye forretningsområder inden for forsvars- og transportindustrierne, hvor der i 
stigende grad er behov for Rovsings kompetencer inden for design, udvikling,    
test og kvalitetssikring af avancerede systemer til kritiske funktioner.        

Som det eneste selskab inden for europæisk rumfart har Rovsing gennemført       
uafhængig kvalitetstest (ISVV) af den mest kritiske software-type (klasse A),   
hvor blot en lille fejl kan betyde tab af menneskeliv. Rovsing har siden        
etableringen i 1992 skabt en stærk position på det europæiske rumfartsmarked.   
Blandt kunderne er flere af de største europæiske virksomheder inden for        
rumfarts- og forsvarsindustri.                                                  

Rovsings tre markedssegmenter har som fælles træk, at de stiller høje krav til  
produkternes pålidelighed. I alle tre industrier spiller software en stadig     
større rolle i det færdige produkt, og der er sammenfald af visse tekniske      
standarder. Virksomhederne inden for alle tre brancher er karakteriseret ved at 
være store, multinationale og udviklingstunge med betydelig anvendelse af       
underleverandører i både udvikling og produktion.                               

www.rovsing.dk                                                                  

Yderligere oplysninger                                                          

Rovsing A/S                                                                     
Henrik Lunde, adm. direktør                                                     
Telefon (+45) 40 80 53 71                                                       

TÜV Rheinland InterTraffic GmbH                                                 
Dr.-Ing. Herbert Jansen                                                         
(General Manager)                                                               
Am                                                                              
Grauen Stein                                                                    
51105 Cologne                                                                   
Tyskland                                                                        

Det Norske Veritas Danmark A/S                                                  
Peter Bruun                                                                     
Railmanager                                                                     
Tuborg Parkvej 8, 2. sal                                                        
2900 Hellerup