Referat af ekstraordinær generalforsamling


År 2008, den 25. februar kl. 09.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i
Notabene.net A/S, CVR-nr. 27216579, hos Advokaterne Németh & Sigetty A/S,
Frederiksgade 21, 1265 København K. 

Der var følgende punkter på dagsordenen:

1. Valg af dirigent.

2. Forslag om ændring af selskabets navn til ”Guava A/S”. 

Forslagets vedtagelse kræver kvalificeret majoritet. 

3. Beslutning om at selskabets nuværende navn ”Notabene.net” registreres som
binavn i selska-bet. 

Forslagets vedtagelse kræver kvalificeret majoritet.

4. Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til ad en eller flere gange at
udvide aktie-kapitalen med op til 30 mio. stk. aktier á kr. 0,10 svarende til i
alt pålydende kr. 3 mio. (skriver kroner tre millioner) uden fortegningsret for
de eksisterende aktionærer. Be-myndigelsen gælder frem til 17. februar 2013. 

Forslagets vedtagelse kræver kvalificeret majoritet. 

5. Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til frem til den 17. februar 2013
at udstede 5 mio. stk. nye tegningsoptioner á kr. 0,10 ad en eller flere gange
samt til at gennemføre den hertil hørende kapitalforhøjelse i forbindelse med
senere udnyttelse af tegningsopti-onerne til tegning af aktier. 

Forslagets vedtagelse kræver kvalificeret majoritet.

6. Forslag om slettelse af vedtægternes §§ 14 og 15 (opbrugte bemyndigelser).
Forslaget kræver kvalificeret majoritet. 

7. Eventuelt.

Ad. 1.
Som dirigent valgtes advokat Ole Sigetty, der med forsamlingens tilslutning
erklærede generalfor-samlingen for lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. 

Ad. 2. og Ad. 3.
Generalforsamlingen besluttede enstemmigt og med alle stemmer, at selskabets
navn ændres fra ”Notabene.net” til ”Guava”, dog således at bestyrelsen
bemyndigedes til at træffe beslutning om ikrafttrædelsesdato for beslutningen
og pr. nævnte dato ændre selskabets vedtægter i overensstem-melse med det
besluttede. 

Generalforsamlingen besluttede samtidig enstemmigt og med alle stemmer at
registrere ”Guava” som selskabets binavn, indtil bestyrelsen træffer beslutning
om tidspunktet for navneændring, hvor-efter ”Notabene.net” bliver binavn og
”Guava” hovednavn. Vedtægterne ændres til den tid af bestyrelsen i
overensstemmelse hermed. 

Ad. 4.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer.

Ad. 5.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer.

Ad. 6.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. 

Ad. 7.
Der var ingen bemærkninger under dette punkt, bortset fra at dirigenten
bemyndigedes til at lade vedtagelserne registrere i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen samt ændre selskabets vedtægter i over-ensstemmelse med det
vedtagne, dog således at navneændring, jfr. punkt 2 og 3 afventer bestyrel-sens
beslutning om ikrafttrædelsesdato. 

Som dirigent:

Ole Sigetty

Attachments

first north meddelelse 101 referat af gf_feb08.pdf