FLSmidth opnår brasiliansk kontrakt på seks vertikalmøller


Møllerierne skal installeres på tre forskellige cementfabrikker i
Brasilien og indgår i Votorantims nyligt offentliggjorte
investeringsplan for nye produktionsanlæg til en værdi af ca. 2 mia.
US dollar.

Projektet varetages af FLSmidths amerikanske projektcenter, som er
beliggende i Bethlehem i Pennsylvania, i samarbejde med FLSmidths
brasilianske afdeling. Leverancerne omfatter to ATOX møller til
råformaling, fire OK møller til cementformaling samt tilhørende
udstyr og reservedele herunder gear leveret af FLSmidths
datterselskab MAAG Gear.

Votorantim-koncernen, der er blandt de 10 største cementproducenter i
verden, er en af Brasiliens største private firmaer inden for cement,
mineraler og metaller. Votorantim står for 40% af Brasiliens
cementproduktion samt en betydelig del af landets produktion af
færdigbeton. Internationalt råder Votorantim-koncernen over en række
cementproduktionsanlæg i Canada, Bolivia og i USA ved de store søer
nær Michigan samt i Florida."Vores stærke tilstedeværelse i Nord- og Sydamerika samt vores
avancerede formalingsteknologi som minimerer energiforbruget og andre
driftsomkostninger, har medvirket til at distancere os fra
konkurrenterne i forhandlingerne om denne ordre," siger adm.
koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil møllerne
er installeret i løbet af 2009.

                -------------------------------------
Henvendelse vedrørende denne meddelelse bedes rettet til adm.
koncerndirektør
Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S, på +45 36 18 18 00.

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.

Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations

Attachments

PDF-version