Private investorer dominerer handlen i Vestas


Private investorer dominerer handlen i Vestas 

Handelsstatistik fra Københavns Fondsbørs viser at de private investorer har en
stor indflydelse på kursudviklingen i Vestas-aktien. Således domineredes handlen
i Vestas i februar måned af Nordnets private kunder med en markedsandel på 17 %
af antal handler og 11 % af omsætningen. Næststørste aktør i Vestas var Danske
Bank med en markedsandel på 7 % af antal handler og 10 % af omsætningen. 



”Vestas har længe været den klart mest handlede aktie hos
internetmæglerne, så det er ikke uden grund at Vestas kaldes Danmarks
folkeaktie nr. 1. Samtidigt har de store kursudsving i Vestas også
medført at mange daytradere handler meget aktivt i denne aktie” siger
Max Gandrup, Country General Manager Nordnet Danmark og fortsætter:
”Man ser ofte at private investorer er med til at styre kursudviklingen
i mindre selskaber med dårlig likviditet, men det er bemærkelsesværdigt
at de private har så stor andel af handler og omsætning som tilfældet er
med et selskab i Vestas størrelse”.
Private handler Large Cap selskaber
Vestas fortsætter sin overlegenhed på Top 10 listen, nu med 43.237
handler i februar måned hos internetmæglerne. Samtlige selskaber på Top
10 listen for januar og februar måned var Large Cap selskaber.
”Det er tydeligt at private i tider med stor uro på børserne fokuserer
på større selskaber. Tidligere har der periodevis været stort fokus på
forskellige mindre selskaber, og vi har ofte set meget små selskaber som
har fået plads på Top 10 listen” siger Max Gandrup, Country General
Manager Nordnet Danmark.
De fem mest populære aktier i februar måned blandt de private investorer
varVestas, Danske Bank, FLSmidth & Co, D/S Norden og Carlsberg B.
Internetmæglernes Top 10 liste:

Antal handler februar               Antal handler januar     
1 VESTAS           43.237           1 VESTAS            59.881                  
2 DANSKE BANK      12.008           2 FLSMIDTH & CO     12.186
3 FLSMIDTH & CO     8.012           3 DANSKE BANK       11.232
4 D/S NORDEN        6.630           4 D/S NORDEN        10.048                  
5 CARLSBERG B       6.386           5 NOVO NORDISK B     9.090            
6 NOVO NORDISK      6.268           6 GENMAB             7.598
7 SAS               5.349           7 NOVOZYMES B        7.127
8 MAERSK B          5.244           8 MAERSK B           6.919
9 GENMAB            5.134           9 CARLSBERG B        6.395
10 NOVOZYMES B       4.872          10 NKT HOLDING        6.379
Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.
Internetmæglerne er Nordnet Bank, E*trade Bank og Saxo Bank.
Nordnets kunder nettokøbte aktier
Nordnets kunder nettokøbte aktier for 98 mio. kr. i februar måned. Det
var tredje måned i træk at Nordnets kunder nettokøbte aktier. De største
nettokøb skete i Vestas med 27 mio. kr. og i Genmab med 17 mio. kr.
Størst var nettosalgene i Carlsberg B og Novozymes B med henholdsvis 21
og 15 mio. kr.

Største nettokøb/kr                 Største nettosalg/kr
februar                             februar                   
     1 VESTAS         26.849.923       1 CARLSBERG B    -21.354.665
     2 GENMAB         16.895.996       2 NOVOZYMES B    -14.641.992       
     3 FLSMIDTH & CO. 15.920.600       3 NOVO NORDISK B -8.161.229              
     4 DANSKE BANK    14.181.562         4 AURIGA         -5.765.790
                                          INDUSTRIES B 

     5 NKT HOLDING    13.705.910         5 NORDEA BANK    -5.049.161  
     6 SAS             8.778.787         6 A.P.MØLLER -   -4.797.000
                                          MAERSK B

     7 GN STORE NORD   8.226.356         7 DSV            -4.490.359
     8 IC COMPANYS     6.993.122         8 DANISCO        -3.187.262
     9 ROCKWOOL INT. B 6.870.136         9 TRYG VESTA    -2.008.315             
    10 D/S NORDEN      5.070.026        10 BRØNDBY IF B  -1.788.564
Kilde: Nordnet Bank
Fald i handelsaktiviteten i februar måned
De private investorer gennemførte 162.415 handler på Københavns
Fondsbørs i februar måned 2008 hos internetmæglerne. Det var et fald på
8 % i forhold til februar måned 2007. Markedsandelen for
internetmæglerne er dog øget fra 11,30 % i februar 2007 til 12,28 % i
februar 2008.

Statistik privat
aktiehandel                                                   
                    Ændring    Ændring Februar 08  Januar 08  Februar 07
                 Feb 08/Jan    Feb 08/      Antal      Antal       Antal
                         08      Feb07    handler    handler     handler
Nordnet Bank           -23%         5%     94.806    123.733      90.151
E*Trade Bank           -36%       -23%     56.840     88.426      73.509
Saxo Bank              -25%       -16%     10.769     14.385      12.756
Internetmæglere,
totalt                 -28%        -8%    162.415    226.544     176.416
Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.
For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Country General Manager, Nordnet Danmark,
Telefon: 70 20 66 85  Mobil: +46 709890071  E-mail:
max.gandrup@nordnet.dk


The Nordnet Group provides user-friendly and cost efficient services to private
investors and companies within share trading, mutual fund investments and
pension savings plans. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on the
Stockholm Stock Exchange. Nordnet Securities Bank AB is the leading Internet
broker in the Nordic region with more than 185 000 clients in Sweden, Norway,
Denmark, Finland, Germany and Luxembourg. Visit us at www.nordnet.se,
www.nordnet.no, www.nordnet.dk, www.nordnet.fi, www.nordnetbank.de and
ww.nordnet.lu.

Attachments

03042331.pdf