Årsrapport 2007 - Lundbeck aflægger det bedste finansielle resultat nogensinde


Omsætning og indtjening
Eksklusive ikke-tilbagevendende poster
§         Omsætning: DKK 10.565 mio. (+17%)
§         Resultat af primær drift (EBIT): DKK 2.657 mio. (+63%)
§         Overskudsgrad: 25,1%

Inklusive ikke-tilbagevendende poster:
§         Omsætning: DKK 10.985 mio. (+19%)
§         Resultat af primær drift (EBIT): DKK 2.695 mio. (+51%)
§         Overskudsgrad: 24,5%

Omsætning fordelt på regioner og produkter
§         Europa: DKK 5.501 mio. (+7%)
§         Internationale Markeder: DKK 2.194 mio. (+22%)
§         USA: DKK 2.599 mio. (+35%)

§         Cipralex®: DKK 4.094 mio. (+17%)
§         Lexapro®: DKK 2.594 mio. (+35%)
§         Ebixa®: DKK 1.655 mio. (+22%)
§         Azilect®: DKK 168 mio. (+136%)

Kommentarer til regnskabet
Lundbecks administrerende direktør Claus Bræstrup udtaler i
forbindelse med årsrapporten:"Årsresultatet for 2007 er meget tilfredsstillende og Lundbecks
bedste finansielle resultat nogensinde. Regnskabet viser vækst på
alle fronter - både blandt de nye markedsførte lægemidler og på
regionerne. Det er glædeligt og giver et godt fundament til at
videreudvikle vores brede portefølje af lægemiddelkandidater i
forskning og udvikling."
Ikke-tilbagevendende poster
Ikke-tilbagevendende poster udgøres af to betalinger fra Takeda
Pharmaceutical Company Limited på ialt DKK 420 mio. samt nedskrivning
af koncernens produktionsanlæg i Seal Sands, Storbritannien med DKK
381 mio. Samlet er koncernens resultat af primær drift påvirket
positivt med DKK 39 mio. af ikke-tilbagevendende poster.

Udviklingen af en optimeret produktionsproces for et af Lundbecks
lægemidler har medført, at koncernen nu kan samle egenproduktionen af
aktive farmaceutiske indholdsstoffer på to fabrikker frem for tre.
Det medfører, at Lundbeck overvejer, hvorvidt produktionsenheden i
Seal Sands fortsat kan indgå i koncernens produktion af lægemidler på
lang sigt. Lundbeck er i gang med at undersøge mulighederne for
frasalg af enheden i et forsøg på at bevare produktion i Seal Sands.
Hvis disse forsøg ikke lykkes, kan en nedlukning af anlægget blive
aktuel i løbet af 2008.

Udbytte
Det er bestyrelsens forslag at udbetale udbytte for 2007 på 30% af
årets resultat til aktionærer i moderselskabet svarende til DKK 2,56
pr. aktie.

Finansielle forventninger til 2008


2007 aktuel                                        2008
DKK mio.*                                   forventning
10.565      Omsætning                DKK 11 - 11,5 mia.
2.657       Resultat af primær drift DKK 2,8 - 2,9 mia.
739         Investeringer            Cirka DKK 500 mio.

* Eksklusive ikke-tilbagevendende poster

De finansielle forventninger til 2008 fastholder koncernens
overskudsgrad (EBIT-margin) på cirka 25%, mens Lundbeck forventer at
anvende mere end 20% af omsætningen til forsknings- og
udviklingsomkostninger i 2008.

Ændring i bestyrelsen
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem William Watson afløses af Jørn
Mayntzhusen som nyt medlem af bestyrelsen. Jørn Mayntzhusen er
ligeledes medarbejdervalgt.

Udvidelse af Lundbecks koncerndirektion
Lundbecks koncerndirektion udvides med Anders Gersel Pedersen og
Peter Høngaard Andersen.

Herefter vil koncerndirektionen udgøres af:

§         Claus Bræstrup, koncernchef og administrerende direktør
§         Lars Bang, koncerndirektør, Supply Operations & Engineering
§         Anders Gersel Pedersen, koncerndirektør, Development
§         Anders Götzsche, koncerndirektør, Corporate Finance & IT
§         Peter Høngaard Andersen, koncerndirektør, Research
§         Stig Løkke Pedersen, koncerndirektør, Commercial Operations

Lundbecks portfølje af lægemidler i klinisk udvikling
I løbet af 4. kvartal 2007 er Lundbecks portefølje af lægemidler i
klinisk udvikling blevet yderligere styrket.

Stoffet Lu AA21004 viste højsignifikante resultater i behandlingen af
depression i klinisk fase II-undersøgelse i oktober 2007, og klinisk
fase III-undersøgelser med stoffet blev igangsat i december.

Lu AA24530 til behandling af affektive sindslidelser og angst overgik
til klinisk fase II i oktober, og i henholdsvis oktober og november
igangsatte Lundbeck de første kliniske undersøgelser med stofferne Lu
AA24493 til behandling af sygdomme med nerveskader og Lu AA47070 til
behandling af neurologiske sygdomme heriblandt Parkinsons sygdom.

Endelig blev porteføljen yderligere styrket i december, da Lundbeck
indgik en udvidet aftale med PAION AG vedrørende stoffet
desmoteplase, der er i klinisk fase III til behandling af
slagtilfælde, hvor Lundbeck nu er i besiddelse af verdensrettigheder.

I begyndelsen af 2008 har Lundbeck igangsat klinisk fase
I-undersøgelser med Lu AA37096 til behandling af affektive
sindslidelser og måtte samtidig indstille videre udvikling af Lu
AA44608. I februar 2008 kunne Lundbeck endvidere meddele, at stoffet
Lu AA34893 var overgået til klinisk fase II.

Lundbecks portefølje af lægemidler i klinisk udvikling pr. 4. marts
2008

Indikation               Virkningsmekanisme          Fase Ansøgning Forventet
Stof                                                                lancering
Skizofreni               Dopamin/serotonin                  2008      2009
Serdolect® - USA
Skizofreni               Dopamin/serotonin           III    2010+
Bifeprunox
Slagtilfælde             Plasminogenaktivator        III    2010+
Desmoteplase
Alkoholafhængighed       Specifik                    III    2010+
Nalmefen                 opioidreceptorantagonist
Depression               Serotoninmodulator og       III    2010      2010+
Lu AA21004               -stimulator
Psykose                  Monoaminerg                  II    2010+
Lu 31-130
Depression               Multiple targets             II    2010+
Lu AA24530
Depression               Multiple targets             II    2010+
Lu AA34893
Psykose/bipolar lidelse  Ionkanalmodulator            I     2010+
Lu AA39959
Slagtilfælde/nerveskader Vævsbeskyttende cytokin      I     2010+
Lu AA24493
Neurologiske sygdomme    Adenosin-receptorantagonist  I     2010+
Lu AA47070
Affektive sindslidelser  Multiple targets             I     2010+
Lu AA37096


Hoved- og nøgletal 2007


                               Inklusive              Eksklusive
                          ikke-tilbagevendende   ikke-tilbagevendende
                                 poster                 poster

                                            4.                     4.
DKK mio.                     2007 Vækst*  kvt.      2007 Vækst*  kvt.
                                          2007                   2007
Omsætning                  10.985    19% 2.830    10.565    17% 2.628
   - Cipralex®              4.094    17% 1.031     4.094    17% 1.031
   - Lexapro®               2.594    35%   626     2.594    35%   626
   - Ebixa®                 1.655    22%   422     1.655    22%   422
   - Azilect®                 168   136%    48       168   136%    48
   - Serdolect®                34   250%     8        34   250%     8
   - Andre lægemidler       1.750   -11%   409     1.750   -11%   409
   - Anden omsætning          690    84%   286       271    23%    84

Omkostninger                8.290    11% 2.563     7.909     6% 2.182
   -                        2.198    34%   846     1.817    10%   465
Produktionsomkostninger
   - Distribution og        3.923     2% 1.053     3.923     2% 1.053
administration
   - Forskning og           2.187    12%   681     2.187    12%   681
udvikling
   - Andre                   (18)      -  (16)      (18)      -  (16)
driftsudgifter, netto

Resultat af primær drift    2.695    51%   267     2.657    63%   446
Overskudsgrad               24,5%    27%    9%     25,1%    39%   17%
Finansielle poster, netto    (50)      -
Årets resultat              1.770    60%
Pengestrømme fra drifts-    1.610    -1%
og investeringsaktivitet
Resultat pr. aktie (EPS)     8,63    65%
Foreslået udbytte pr.        2,56    63%
aktie


*) Vækst i forhold til 2006
Mere information
Elektronisk udgave af årsrapporten for 2007 og flere oplysninger om
Lundbeck findes på selskabets hjemmeside www.lundbeck.com. Den trykte
udgave af årsrapporten for 2007 foreligger den 28. marts 2008.

Lundbeck kontakt


Investorer:                Presse:

Jacob Tolstrup             Anders Schroll
Director                   Head of Communication
Tlf. 36 43 30 79           Tlf. 36 43 20 81

Palle Holm Olesen
Head of Investor Relations
Tlf. 36 43 24 26


Fondsbørsmeddelelse nr. 326 - 4. marts 2008

H. Lundbeck A/S er en international farmaceutisk virksomhed, som
beskæftiger sig med forskning og udvikling, produktion, markedsføring
og salg af lægemidler til behandling af psykiske og neurologiske
sygdomme. Koncernen havde en nettoomsætning i 2007 på DKK 11 mia.
(cirka EUR 1,5 mia. eller USD 2,0 mia.). Antallet af medarbejdere er
ca. 5.300 globalt. For yderligere information, se www.lundbeck.com

Attachments

Arsrapport 2007