vedr. Totakredit/Nykredits tilbud af ændret samarbejdsaftale


OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6                   
1067 København K                  

Direktionen 
Nygade 4    
4900 Nakskov

Telefon: 54 92 33 44      
Telefax: 54 92 87 69      
e-mail:                   
direktionen@sparlolland.dk
web: www.sparlolland.dk   
 Swift/BIC-kode: SPNODK22 

Dato: 6. marts 2008            
Fondsbørsmeddelelse nr.: 4/2008

Totalkredit/Nykredit tilbyder koncernen Sparekassen Lolland A/S en ændret       
samarbejdsaftale Som meddelt af Totalkredit/Nykredit den 6. marts 2008 tilbydes 
pengeinstitutterne bag Totalkredit en ny og bredere samarbejdsaftale, der       
udbygger aftalen fra 2003, der blev indgået, da Nykredit købte Totalkredit.     
Tilbuddet er dog betinget af, at et tilstrækkeligt antal pengeinstitutter       
tiltræder det.                                                                  

Koncernen Sparekassen Lolland A/S har besluttet at bakke op om det nye          
aftalegrundlag.                                                                 

Under forudsætning af, at det ændrede aftalegrundlag godkendes, vil det allerede
i indeværende regnskabsår påvirke koncernen Sparekassen Lolland A/S'            
resultatopgørelse og solvens jf. nedenfor.                                      

Vedtagelse af tilbudt efterbetaling vil medføre en kursavance i koncernen       
Sparekassen Lolland A/S Den oprindelige købsaftale fra 2003 indeholdt en        
efterregulering af Nykredits købesum for Totalkredit, der var afhængig af       
Totalkredits markedsandel pr. 1. april 2010. Brancheglidning vil imidlertid     
besværliggøre en præcis beregning af Totalkredits markedsandel i 2010. Derfor   
tilbyder Nykredit allerede nu pengeinstitutterne at fastsætte markedsandelen til
35% pr. 1. april 2010. Dette medfører en efterbetaling til pengeinstitutterne på
i alt 1.460 mio. kr. efter skat. Selve betalingen sker som oprindelig aftalt    
først den 1. oktober 2012, og fordeles blandt pengeinstitutterne efter          
ejerandelene i Totalkredit ved salget af selskabet i 2003.                      

Selv om efterbetalingen først forfalder i 2012, skal pengeinstitutterne - hvis  
tilbuddet accepteres - allerede nu indregne nutidsværdien af den fremtidige     
efterbetaling som en kursavance i resultat- opgørelsen. For koncernen           
Sparekassen Lolland A/S vil efterbetalingen resultere i en kursavance på ca. 19 
mio. kr., hvilket i første kvartal 2008 forøger resultatet efter skat med 14    
mio. kr.                                                                        

Overgang til ny samarbejdsmodel øger solvensprocenten i koncernen Sparekassen   
Lolland A/S Udover fastsættelsen af efterbetalingen ligger det i tilbuddet, at  
pengeinstitutterne senest pr. 1. april 2008 skal overgå fra den gældende        
tabsgarantimodel til en modregningsmodel. Fremadrettet vil eventuelle tab på    
Totalkreditlån formidlet af pengeinstitutterne blive modregnet i de løbende     
provisioner, som pengeinstitutterne modtager fra Totalkredit for sin indsats og 
servicering af låntagerne, indtil hele det konstaterede tab er dækket.          

Overgangen til modregningsmodellen betyder i koncernen Sparekassen Lolland A/S' 
tilfælde, at tabsgarantier for ca. 751 mio. kr. over for Totalkredit bortfalder.
Hermed reduceres de risikovægtede poster, hvilket - alt andet lige - betyder en 
forøgelse af solvensen på ca. 0,5 procentpoint.                                 

Med venlig hilsen

SPAREKASSEN LOLLAND A/S

Lynge Thang Jørgensen   
Administrerende direktør

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:                      
Administrerende direktør Lynge Thang Jørgensen Tlf. +45 54 92 33 44

Attachments

fondsbrsmeddelelse_nr_42008.pdf