Totalkredit/Nykredit tilbyder Skælskør Bank en ændret samarbejdsaftale.

--------------------------------------------------------------------------------
|                                                  |                 Direktion |
--------------------------------------------------------------------------------
|                                                  |                 Algade 18 |
--------------------------------------------------------------------------------
|                                                  |            4230  Skælskør |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|                                                              www.sbbank.dk   |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|                                                          Telefon 70 13 60 70 |
--------------------------------------------------------------------------------
|                                                          Telefax 59 57 60 91 |

|                                                               Swift SKABDK22 |
--------------------------------------------------------------------------------
|                                                           CVR DK 43 95 51 28 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|                                                           Dato 6. marts 2008 |
--------------------------------------------------------------------------------
|                                                            Ref. Carsten Roth |
--------------------------------------------------------------------------------
|                                                    Direkte Tlf.  59 57 60 00 |
--------------------------------------------------------------------------------
|                                                       E-mail  roth@sbbank.dk |
--------------------------------------------------------------------------------
| OMX Nordic Exchange Copenhagen                   |                           |
| Nikolai Plads                                    |                           |
| 6                                                |                           |
| 1007 København K                                 |                           |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Totalkredit/Nykredit tilbyder Skælskør Bank en ændret samarbejdsaftale       |
--------------------------------------------------------------------------------

Som meddelt af Totalkredit/Nykredit den 6. marts 2008 tilbydes                  
pengeinstitutterne bag Totalkredit en ny og bredere samarbejdsaftale, der       
udbygger aftalen fra 2003, der blev indgået, da Nykredit købte Totalkredit.     
Tilbuddet er dog betinget af, at et tilstrækkeligt antal pengeinstitutter       
tiltræder det.                                                                  

Skælskør Bank har besluttet at bakke op om det nye aftalegrundlag.              

Under forudsætning af, at det ændrede aftalegrundlag godkendes, vil det allerede
i indeværende regnskabsår påvirke Skælskør Banks resultatopgørelse og solvens   
jf. nedenfor.                                                                   

Vedtagelse af tilbudt efterbetaling vil medføre en kursavance i Skælskør Bank   
Den oprindelige købsaftale fra 2003 indeholdt en efterregulering af Nykredits   
købesum for Totalkredit, der var afhængig af Totalkredits markedsandel pr. 1.   
april 2010. Brancheglidning vil imidlertid besværliggøre en præcis beregning af 
Totalkredits markedsandel i 2010. Derfor tilbyder Nykredit allerede nu          
pengeinstitutterne at fastsætte markedsandelen til 35% pr. 1. april 2010. Dette 
medfører en efterbetaling til pengeinstitutterne på i alt 1.460 mio. kr. efter  
skat. Selve betalingen sker som oprindelig aftalt først den 1. oktober 2012, og 
fordeles blandt pengeinstitutterne efter ejerandelene i Totalkredit ved salget  
af selskabet i 2003.                                                            

Selv om efterbetalingen først forfalder i 2012, skal pengeinstitutterne - hvis  
tilbudet accepteres - allerede nu indregne nutidsværdien af den fremtidige      
efterbetaling som en kursavance i resultat-opgørelsen. For Skælskør Bank vil    
efterbetalingen resultere i en kursavance på ca. 10 mio. kr., hvilket i første  
kvartal 2008 forøger resultatet efter skat med 7,5 mio. kr.                     

Overgang til ny samarbejdsmodel øger solvensprocenten i Skælskør Bank           
Udover fastsættelsen af efterbetalingen ligger det i tilbuddet, at              
pengeinstitutterne senest pr. 1. april 2008 skal overgå fra den gældende        
tabsgarantimodel til en modregningsmodel. Fremadrettet vil eventuelle tab på    
Totalkreditlån formidlet af pengeinstitutterne blive modregnet i de løbende     
provisioner, som pengeinstitutterne modtager fra Totalkredit for sin indsats og 
servicering af låntagerne, indtil hele det konstaterede tab er dækket.          
                                                                                
Overgangen til modregningsmodellen betyder i Skælskør Banks tilfælde, at        
tabsgarantier for ca. 425 mio. kr. over for Totalkredit bortfalder. Hermed      
reduceres de risikovægtede poster, hvilket - alt andet lige - betyder en        
forøgelse af solvensen på ca. 0,5 procentpoint.                                 

			   Med venlig hilsen                                                         
                                 Skælskør Bank                                  
                                  Carsten Roth

Attachments

fondsbrsmeddelelse 9 2008.pdf