Årsrapport 2007 - mermaid technology a/s


I løbet af 2007 blev mermaid technology a/s' aktier optaget til handel på First
North og Selskabet opkøbte ultimo året den største konkurrent i Danmark samt
foretog massive investeringer i produktudvikling i løbet af året. 

* mermaid technology a/s' omsætning udgjorde i 2007 DKK 31,7 mio. mod DKK 39,2
mio. i 2006 og resultatet før skat blev t. DKK 9. Dette er i overensstemmelse
med de seneste udmeldte forventninger, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 19 af 19.
december 2007 hvor omsætningen i 2007 forventedes at udgøre DKK 30 - 32 mio. og
resultat før skat i størrelsesorden DKK 0. 

* Omsætningen var præget af en større enkelt ordre på et tocifret millionbeløb,
der ikke blev leveret inden udgangen af året grundet ønske om yderligere
funktionalitet samt en forsinkelse på en leverance fra en underleverandør 

* Driftsresultatet (EBITDA) udgjorde t. DKK 159, mod DKK 3,3 mio. i 2006. 

* Årets resultat før skat blev t. DKK 9 mod DKK 2,6 mio. i 2006. Resultatet
ligger indenfor Selskabets seneste udmeldte forventninger. 

* Årets resultat efter skat blev t. DKK 9 mod DKK 1,9 mio. i 2006. 

* Koncernens egenkapital er steget fra DKK 5,7 mio. i 2006 til DKK 60,4 mio. i
2007 svarende til en soliditet på 66 %. 

* Selskabets aktier blev pr. 2. april 2007 optaget til handel på First North

* For 2008 forventer Selskabet en omsætning i niveauet DKK 64-72 mio., og et
EBITDA på DKK 6-8 mio.  Resultat efter afskrivninger, men før skat forventes at
blive i størrelsesordenen DKK 3 mio. - DKK 5 mio. 

* Pr. 1. februar 2008 har Selskabet etableret datterselskab i Oslo, Norge

* Selskabet har investeret kraftigt i såvel software som hardware, hvilket skal
medvirke til at sikre Selskabet en dominerende position i Nordeuropa 

* Pr. 31. december har Selskabet overtaget AcrossMedia A/S, og er hermed den
største aktør inden for Dynamisk Digital Skiltning (DDS) i Danmark såvel som i
Skandinavien. De 2 virksomheder komplementerer hinanden, idet en væsentlig del
af AcrossMedia A/S' omsætning hidrører fra indholdsproduktion. 

* mermaid technology forventer at der vil forestå en yderligere konsolidering
af markedet, og forventer i den forbindelse at være en vigtig aktør. 

 
	
Økonomiske hoved- og nøgletal for koncernen (se vedhæftede materiale for fuld
meddelse)									 
                                                      2007
                                                      T. DKK.
Resultatopgørelse *		
Nettoomsætning                                       31.733
Bruttoresultat                                       11.290
EBITDA                                                  159
Resultat af ordinær primær drift (EBIT)                -554
Finansielle poster                                      563
Årets resultat                                            9
		
Balance		
Immaterielle anlægsaktiver                           35.613
Materielle anlægsaktiver                             11.913
Varebeholdninger                                     12.528
Tilgodehavender                                      19.006
Likvide beholdninger                                 12.264
Aktiver i alt                                        91.324
		
Egenkapital                                          60.450
Hensættelser                                              0
Langfristet gæld                                          0
Kortfristet gæld                                     30.874
Passiver i alt                                       91.324
		
Pengestrøm fra driftsaktiviteten                     -1.978
Pengestrøm fra investeringsaktiviteter              -46.122
Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten              54.550
Pengestrøm i alt                                      6.450
		
Nøgletal		
Overskudsgrad (%)                                      -1,8
Bruttomargin (%)                                       35,6 
Egenkapitalandel (soliditet) (%)                       66,0
Egenkapitalforrentning (%)                              0,0
Resultat pr. aktie                                      0,0
Udbytte pr. aktie i DKK                                 0,0
		
Gennemsnitlig antal fuldtidsbeskæftigede                 24
						
* AcrossMedia A/S indgår i balancen, men ikke i resultatopgørelsen, idet
selskabet er overtaget 31/12-2007 


mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede
totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i in-store
marketing, informationsformidling og infotainment. mermaid technology a/s og
det 100 % ejede datterselskab Victor Soft A/S og Acrossmedia A/S står bag
udviklingen af DDS-softwaren vTouchPro og POS, som er kendt for sin unikke
kombination af stor teknologisk kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed.
Victor Soft A/S og Acrossmedia A/S producerer ligeledes kvalitetsspots og
professionelle templates, som skræddersyes til at imødekomme kundens specifikke
ønsker og behov. Selskabet tilbyder desuden hosting og vedligeholdelse af de
leverede DDS-installationer. Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer
mermaid technology a/s LCD-monitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende
design, der til dato er solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og
udland. 

Besøg www.mermaid.dk for mere information om mermaid technology a/s.

Attachments

meddelelse 24 - mermaid technology arsrapport 2007.pdf