Vedrørende forlydender om nationaliseringer i Venezuela


På baggrund af forlydender om nationalisering  af slagterier i Venezuela skal
vi på basis af oplysninger indhentet fra kilder i fødevareindustrien og den
lokale presse i Venezuela oplyse følgende: 

1.Den venezuelanske stat har købt en mejerivirksomhed (Los Andes) med en
produktionskapacitet på ca. 35 % af den samlede nationale produktionskapacitet
af frisk mælk. 

2.Staten har købt en virksomhed, CEALCO, der driver en række kølehuse, der
anvendes af kødindustrien. 

3.Det forlyder, at staten overvejer køb af en producent inden for foderstoffer,
æg og kyllinger, men der er ingen nærmere oplysninger herom. 

4.Endelig har staten sidste år købt to kvægslagterier med en meget stor
produktionskapacitet. På grund af svigtende tilførsel af slagtekvæg udnyttes
kapaciteten dog ikke fuldt ud. 


I samtlige tilfælde har der været tale om salg til staten på kommercielle
vilkår. Ingen af transaktionerne forventes at få væsentlig effekt på de
markedssegmenter, som adresseres af ØK's datterselskab Plumrose Latinoamericana
C.A. 


Med venlig hilsen


A/S Det Østasiatiske Kompagni

Yderligere information:

Adm. direktør og CEO Niels Henrik Jensen
+45 3525 4300
+45 2023 2188 (mobil)
nhj@eac.dk

Group CFO Michael Østerlund Madsen
+45 3525 4300
+45 2041 0957 (mobil)
mom@eac.dk

www.eac.dk

Attachments

nr. 3 - plumrose venezuela dk.pdf